14. december 2018
Handelsbyen Roskilde trækker stadig fulde huse til store begivenheder som juletræstænding, Black Friday, lystfest osv. Men en række af butikkerne må kæmpe hårdt for at overleve. 

(Foto: Jørgen C. Jørgensen)
Handelsbyen Roskilde trækker stadig fulde huse til store begivenheder som juletræstænding, Black Friday, lystfest osv. Men en række af butikkerne må kæmpe hårdt for at overleve. (Foto: Jørgen C. Jørgensen)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremgang for Roskildes butikker - men halvdelen har fortsat underskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremgang for Roskildes butikker - men halvdelen har fortsat underskud
Roskilde Avis Paperboy - 04. december 2018 kl. 00:15
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Butikkerne i Roskilde har set under ét haft fremgang i deres økonomiske resultat, sammenlignet med de forudgående år, viser deres seneste regnskaber.

arrow Læs også: Verdens bedste fra Hvalsø: Mikkel og chokoladefabrikken

Ifølge en omfattende analyse fra pengeinstituttet Spar Nord opnåede 60 pct. af den lokale detailhandels virksomheder et bedre resultat i regnskabsåret 2017-18. Dermed fastholder de en positiv tendens gennem flere år i en branche, der ellers har store udfordringer.

Til gengæld kører knapt halvdelen af de lokale butikker stadig med et underskud, selv om der altså samlet set har været fremgang.

Helt nøjagtig formåede 51,9 pct. af virksomhederne indenfor den lokale detailhandel i Roskilde kommune at få overskud i det seneste regnskabsår.

Et bedre resultat
Kasper Bæk, der er direktør for Spar Nord i Roskilde, hæfter sig ved, at andelen af detailhandels-virksomheder med overskud er fastholdt, og at de sammenlagt præsterer et bedre resultat end i de tidligere år:

- Vi kan godt mærke de positive vinde i Roskildes erhvervsliv og mærker det også i vores egen bank, tilføjer han.

Kasper Bæk advarer dog imod at tro, at 'den hellige grav er velforvaret', bl.a. fordi nethandel også vinder kraftigt frem i disse år, hvilket også rammer de fysiske forretninger.

- Når næsten hver anden butik har underskud, må Roskilde kommune også tage denne trussel alvorlig. Man må ikke lave unødvendige hindringer, hvis man stadig ønsker at bevare det store handelsliv.

- Nu bed jeg mærke i, at borgmester Joy Mogensen ved præsentationen af 'Jul i Roskilde' talte om at støtte op om byens handel. Den forståelse lover jo godt for kommunens indsats i fremtiden.

- I Roskildes centrum står flere lokaler nu ledige. Hvis vi ikke gør en indsats for at ændre på den udvikling, kan handelslivet efterhånden forsvinde ud af Bymidten, som man jo allerede ser i andre byer, forklarer Kasper Bæk.

Han er samtidig formand for Erhvervsforum og interesserer sig derfor ekstra meget for den samlede udvikling af kommunens erhvervsliv.

arrow Medaljeregn over lokale slagterelever
04. december 2018 kl. 00:05 Opdateret: kl. 15:12

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk