15. oktober 2019
Frederik Skou Fertin og klassekammeraten Marius Christian Fischer fra Roskilde Gymnasium skal igen til Science OL. Her har rektir Henrik Nevers sneget sig med på billedet.
Frederik Skou Fertin og klassekammeraten Marius Christian Fischer fra Roskilde Gymnasium skal igen til Science OL. Her har rektir Henrik Nevers sneget sig med på billedet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frederik og Marius skal igen til Science OL

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frederik og Marius skal igen til Science OL
Roskilde Avis - 14. maj 2019 kl. 11:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så er vinderne af Science-­Olympiaderne 2019 fundet, og to elever fra Roskilde Gymnasium er blandt vinderne.

Salen sydede af spænding mandag formiddag 6. maj, da rektor Anders Bjarklev, DTU, omsider åbnede kuverterne og offentliggjorde vinderne af årets Science-Olympiader i biologi, datalogi, fysik, geografi, kemi og matematik.

Vinderne skal repræsentere Danmark i sommerferien 2019 i henholdsvis Ungarn, Aserbajdsjan, Israel, Hong Kong, Frankrig og England. Her venter der de unge talenter store faglige udfordringer og spændende sociale og kulturelle oplevelser i mødet med deltagerne fra alverdens lande.

De ved alle, at det gælder om at klare sig så godt, at man udover venskaber for livet måske også kan vende stolte hjem med medaljer om halsen.

Elever hyldet
Frederik Skou Fertin fra 3.w på Roskilde Gymnasium og klassekammeraten Marius Christian Fischer blev hyldet i salen på DTU sammen med alle de andre finalister fra de seks fagolympiader.

Frederik er udtaget til OL-landsholdet i geografi og skal sammen med de tre øvrige landsholdsdeltagere til Hong Kong i sommerferien og dyste om medaljerne. Sidste år høstede Frederik en flot bronzemedalje ved OL i Canada.

Matematikgeniet Marius er for tredje år i træk udtaget til landsholdet i matematik også kaldet Georg Mohr. Det er sidste gang, han kan dyste i disciplinen, som indbragte ham en velfortjent bronzemedalje i Rumænien sidste sommer. I år tager han med matematiklandsholdet til Bath i England.

- Det er megafedt og utroligt, at det kan lade sig gøre. Vi er naturligvis glade, fortæller de to vindere fra Roskilde Gymnasium.

Hård konkurrence
De to elever sikrede sig bronze sidste år, og de håber at indfri de store forventninger igen i år.

- Det skal gerne gå bedre end sidst. Det må tiden jo vise. Alt kan ske med så hård en konkurrence, siger de.

Men inden Frederik og Marius pakker kufferterne til sommer-OL i science, står den på eksamenstid og studenterfejring. De sender begge en stor tak til Willum Fonden, som støtter Science OL i Danmark.

- Vi ville aldrig være nået så langt uden dem - og tak til Roskilde Gymnasium for den gode undervisning, der har forberedt os til disse udfordringer, siger de kloge elever.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk