25. juni 2019
Janni Rohd viser Roskilde Camping frem. Her overnatter dobbelt så mange gæster som for 7 år siden.
gallery icon

Se billedserie

Janni Rohd viser Roskilde Camping frem. Her overnatter dobbelt så mange gæster som for 7 år siden.
Foto: Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fotoserie: Camping slår rekorder: Fra 30.000 til 80.000 gæster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fotoserie: Camping slår rekorder: Fra 30.000 til 80.000 gæster
Roskilde Avis Paperboy - 12. juni 2019 kl. 00:29
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

12 millioner kroner har ægteparret Janni Rohd og William Christiansen investeret i Roskilde Camping, siden lejrcheferne overtog stedet i 2012.

arrow Læs også: Fotoserie: Ny flydende cykelsti

De mange investeringer har lønnet sig, de betyder nemlig, at dobbelt så mange i dag vælger at overnatte på stedet siden 2012.

Når gæsterne først er kørt ind på pladsen, bliver de ofte et par dage mere end beregnet.

Siden det første år er antallet af overnattende gæster gået fra 30.000 til 80.000 årligt.

- Vi er det sted i Roskilde, hvor flest overnatter om året, fortæller Janni Rohd glad, mens hun viser rundt på pladsen. Den ligger i dagens anledning badet i sol og omkranset af blåt vand og grønne marker og enge med vilde blomster på.

De fredeligt græssende køer i vandkanten og en cyklende nabo i badekåbe på vej hjem efter en morgendukkert understreger den idylliske stemning på stedet.

Fra hele verden
Sidste år havde parret besøg fra 37 lande på en enkelt måned.

Og siden de for et par år siden meldte sig til en international bookingside på nettet, kommer gæster fra eksotiske lande, hvor de tidligere ikke har haft besøg fra.

For eksempel fra Kina, Indien og Sydafrika.

- For os drejer det sig jo om at trække så mange turister til som muligt. Det er godt for både Roskilde og os, da man regner med, at de i snit lægger 800 kroner om dagen pr næse, siger Janni Rohd.

Hvilket er det samme som 64 millioner kroner.

Mest har parret besøg af turister fra Danmark og de omkringliggende lande som Holland, Belgien, Tyskland og Norge.

Da Roskilde Avis er på besøg i starten af juni, er der allerede flere biler med nordiske nummerplader på.

Janni Rohd udbryder glad, at der allerede er fuldt optaget i den kommende weekend. (sidste weekend. red.)

Hundebad og massage
På campingpladsen må man selvfølgelig have sin firbenede ven med, og det er der mange, der har, når der er hundeudstilling og dyrskue på dyrskuepladsen.

- Vi har lavet et hundebad, hvor der er plads til at gøre hunden klar til udstilling. Og mange andre campister bruger også badet, siger Janni Rohd.

I badet er der både plads til at vaske hunden i en god arbejdshøjde og til at børste pelsen igennem.

Samtidig har kommunen sørget for, at der er en hundelufteskov lige ved siden af campingpladsen, hvor både lokale og campister kan slippe kræene løs. På den måde kan den firbenede rigtig blive forkælet i de grønne omgivelser.

På pladsen ved fjorden med den smukke udsigt til domkirken er der også plads til velvære for tobenede.

Tæt på cafeen er der indrettet et solarium og et massagerum. Parret har ansat en massør, der kommer ud til gæsterne, når der rigtig skal slappes af.

Mange af gæsterne vil gerne til Roskilde, København eller andre steder hen.

Derfor har parret i år investeret i to udlejningsbiler, så folk, der kommer i autocampere kan låne en bil og smutte af sted og indtage landskaber og kultur.

Fastliggere og campere
Roskilde Camping har 120 fastliggere, der kommer ud og slår telte og vogne op, når campingsæsonen går i gang.

De bruger pladsen i ferier og weekender og henter først alt grejet igen, når sæsonen er forbi.

Andre kommer ud og bruger hytter og ferielejlighederne.

Derfor har parret fået lavet seks nye hytter og to ferielejligheder og renoveret de gamle, så alt står nyt og fint.

Samtidig har de bygget nye køkken- og toiletbygninger, så der er lækkert at være for gæsterne.

- Vi kan mærke, at renoveringerne og de nye bygninger gør noget godt for pladsen.

- Vi har haft fremgang hvert eneste år, og mange kommer på grund af anbefalinger, siger Janni Rohd, der er glad for at have verdens bedste arbejdsplads under sine fødder.

Flere og flere finder frem til Roskilde Camping med deres autocampere, og selvom de måske er startet med at reservere en enkelt nat, så bliver de ofte et par dage til på grund af de smukke grønne omgivelser med kik til fjorden flere steder.

Roskilde Camping er medlem af kæden dk-camp.dk, ligesom 324 andre campingpladser.

Nye ting
Parret har investeret 12 mio kroner i campingpladsen, siden de blev lejrchefer i 2012. Det er blandt andet.

  • Feriehytter.
  • Køkkener.
  • Baderum og toiletter.
  • Hundebad.
  • Cafe.
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk