16. november 2019
_3X13224  --- Ib Halling Fotografi
gallery icon

Se billedserie

Foto: Ib Halling
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fotogalleri: Muskelbundter kæmpede om titlen som Roskildes Stærkeste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fotogalleri: Muskelbundter kæmpede om titlen som Roskildes Stærkeste
Roskilde Avis - 12. august 2019 kl. 10:20
Af Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Der er udsolgt bagefter. De lægger sig bare ned på jorden og gisper, fortæller Pia Skovborg, der er formand i Roskilde Atlet Klub, som afholdt mesterskaberne i gården på Industrivej 46 lørdag 10. august.

19 mænd og kvinder i alderen 19-41 år stønnede sig igennem fem benhårde discipliner, som blandt andet indebar at slæbe dæk på op til 400 kilo, at trække en 12 ton tung lastbil og at løfte stadigt flere kilo i disciplinen ' Last Man Standing'.

- Du putter mere og mere på, og så ryger folk af efterhånden. De hylede og skreg, og var blå i hovederne, men de fik den op, fortæller Pia Skovborg.

Der blev slået flere personlige rekorder i denne disciplin, men det var en atlet fra Århus, der sejrede med 280 kilo.

Sejr på stædighed
Lørdagens sidste disciplin er et såkaldt medley, hvor deltagerne bliver udfordret både på styrke og kondition. Her skal de løbe 20 meter med op til 210 kilo jern, og løbe retur igen med store uhåndterbare klippestykker.

Endelig skal de balancere en op til 100 kilo tung sandbold op på skulderen, som de skal tilbagelægge distancen med.

- Det er her, du finder ud af, hvad de er skabt af. Den tager du simpelthen på ren stædighed, siger formanden.

Mesterskabet tiltrak deltager fra både Roskilde, Holbæk, Randers, Aalborg, Århus og Malmø, og det var netop svenskere, der løb med titlerne som både stærkeste kvinde og stærkeste mand. Titlen som stærkeste mand under 90 kilo tilfaldt dog lokale Kenni Eliasen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk