22. august 2019
Foto: Jan Partoft
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jan Partoft
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fotogalleri: Historisk værtshus åbner med øl på stribe 1. maj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fotogalleri: Historisk værtshus åbner med øl på stribe 1. maj
Roskilde Avis Paperboy - 25. april 2019 kl. 05:32
Af Anette GundlachFoto: Jan Partoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Elguitarer hænger på væggen på scenen og de 10 taphaner er ved at blive sluttet til på kobbervæggen bagved baren, rundt omkring står minder fra en svunden tid, som for eksempel farverige drejetelefoner, ølkasser af træ. Stedet er den historiske og gamle Cafe Gulland, som med de nye ejere Tina Matthiesen og Steen Almsgaard har fået navnet Gullanden, som den i forvejen blev kaldt i folkemunde.

arrow Læs også: Dobbelt op af hygge: Kaffekilden udvider

Indenfor har de mange håndværkerne susende travlt, de skal være færdige med at slutte elektricitet, vand og ølfustager til, så det er klar til den store åbningsdag 1. maj.

Flere lokale nyheder - få nyhedsbrevet

Ledninger hænger stadig ned fra loftet, malerbøtterne står i stribe på det nye gulv sammen med toiletter og mange andre ting.

Al indmaden fra huset er revet ud, og væk er mørnede bjælker og nikotinfarvede vægge, de er erstattet af træ på gulve og vægge.

Festlig åbning
Første maj åbner Gullanden klokken 15, og der er gratis øl til de første 100 gæster, og om aftenen kan man opleve et band på scenen.

Parret regner med, at gæsterne vil strømme ind, derfor har de kaldt alt personale og venner til cafeen, så de kan hjælpe med på store åbningsdag.

Baren bliver prydet af 12 taphaner fra mærket Royal. I fire af dem kommer økologiske drinks, mens resten bliver fyldt op med øl, som man også kan købe på flaske.

I den ene side af lokalet kan man slænge sig i sofaer, mens der er bordarrangementer på den anden side af dansegulvet.

Parret vil gerne have, at gæsterne skal kunne sidde hyggeligt ned og snakke sammen. Netop det har de savnet andre steder, når de går ud.

Som noget helt nyt er Gullanden blevet udstyret med et gårdmiljø, der er afskærmet af planter og parasoller, så man kan stå i læ på de lange sommeraftener.

Servering i baggården var en af betingelserne for at overtage stedet og opdatere det til et værtshus i en 2019 udgave.

Til gengæld er de tider borte, hvor man kunne komme forbi en tidlig morgen klokken 7 og få sig en billig støvsugerbajer, mens der blev gjort rent.

Gullanden kommer i første omgang til at have åbent torsdag til lørdag fra først på eftermiddagen.

Historien fortsætter
Parret Matthiesen og Almsgaard har købt det gamle værtshus, fordi det var synd og skam, hvis historien om Gullanden, der går langt tilbage i tiden, skulle slutte nu, hvor lokalerne har stået tomme så længe.

Steen har da også mange gode minder derfra, da han tidligere selv kom regelmæssigt på værtshuset.

Gullanden ligger i Gullandsstræde, der efter sigende skulle være opkaldt efter et gammelt værtshus med samme navn. Historien siger, at det skulle have ligget et sted i gaden i 1700-tallet.

Se mange flere billeder fra stedet på roskildeavis.dk og på avisens facebookside.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk