16. september 2019
Jesper Sø Peter Hartman har travlt med at forberede en privatskole i Vor Frue fra sommeren 2020.
Jesper Sø Peter Hartman har travlt med at forberede en privatskole i Vor Frue fra sommeren 2020.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En levende skole til Vor Frue Forældre i privat initiativ

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En levende skole til Vor Frue Forældre i privat initiativ
Roskilde Avis - 19. april 2019 kl. 00:02
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi ønsker en levende skole med engagerede lærere, der virkelig har lyst til at lære vores børn noget. Derfor har vi taget intiativ til en ny privatskole i Vor Frue.

Sådan fortæller Jesper Sø og Peter Hartman, der er henholdsvis formand og medlem af bestyrelsen i en ny forening, som nu officielt er stiftet. De regner med at kunne starte deres nye skole i sommeren 2020, og 5. maj holder de orienteringsmøde for alle interesserede ved Bøgeskoven i Vor Frue.

Baggrunden er selvfølgelig Roskilde Byråds beslutning om at skære den nuværende kommuneskole ned fra seks klasser til fire - 0-3 klasse - hvilket efter deres mening vil være med til at dræbe lokalsamfundet i den lille by syd for Roskilde.

Større område
Initiativtagerne satser på at få forældre med fra et større område end Vor Frue. Eksempelvis fra Kamstrup, Vindinge og Tune, der ganske vist ligger i nabokommunen Greve. Men børn fra andre dele af Roskilde er også meget velkomne.

Gang i eleverne
Peter Hartman, der til daglig arbejder på en privatskole i Hellested ved Tryggevælde Å, fortæller om ideerne bag det kommende initiativ i Vor Frue:

- Fremfor alt ønsker vi aktive lærere, der er klar til at gøre en særlig indsats for at give børnene en spændende undervisning. Vi ønsker, at hver elev bliver behandlet ud fra sit niveau, men at der samtidig er store muligheder for, at de kan arbejde sammen i små grupper.

- Denne form for undervisning kræver langt mere end de traditionelle kateder-lektioner, men alle børnene lærer også mere af det - uanset deres niveau, forklarer han.

Den kommende privatskole skal dække alle klassetrin, lige fra 0 til 9, efterhånden som der kommer elever til det.

Flere placeringer
Initiativgruppen er i øjeblikket ved at undersøge, hvor en ny skole kan placeres.

- En mulighed er selvfølgelig den nuværende folkeskole, hvis kommunen beslutter at lukke den, fordi der ikke kommer elever nok, efter at den er skåret ned til kun fire klassetrin. Allerede nu hører vi jo om, at elever flytter ind til Absalons, Sct. Jørgen eller andr skoler i Roskilde By, beretter Jesper Sø.

- Samtidig undersøger vi andre muligheder for at placere skolen i eller ved Vor Frue. Hvis der ikke kommer en løsning i første omgang, har vi fået løfte om at få nogle barakker, der kan placeres på en grund, som en borger har stillet til rådighed, fortæller de to repræsentanter for forældrene.

Godt modtaget
Foreløbig synes Sø og Hartman, at initiativet om en privaskole er blevet godt modtaget i Vor Frue.

- Folk er positive, når det gælder om at bevare et levende lokalsamfund, som skolen er en afgørende del af, forklarer de.

- For os er det vigtigt, at vi har et fungerende fællesskab både blandt forældrene og andre voksne - samt ikke mindst blandt børnene. Den slags skaber simpelthen livskvalitet i et lille samfund som vores, forklarer Jesper Sø og Peter Hartman

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk