21. juli 2019
Her blev en ung mand overfaldet.
gallery icon

Se billedserie

Her blev en ung mand overfaldet.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eftersøgte cyklende voldsmænd: Overfalder igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eftersøgte cyklende voldsmænd: Overfalder igen
Roskilde Avis Paperboy - 08. januar 2019 kl. 12:23
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De to eftersøgte cyklende voldsmænd, der er mistænkt for at overfalde en ung mand, en kvinde og en gruppe håndværkere på en og samme dag ad tre omgange i starten af november har sandsynligvis mere på samvittigheden.

arrow Læs også: Glemsom kok i Dommervænget

I hvert fald er de optaget på et videokamera, hvor man kan se, at de overfalder en person på en perron på Københavns Hovedbanegård.

Charlotte Tornquist fra Roskilde Politi fortæller, at man overvågningsfilmen kan se, at der opstår tumult mellem de to mænd og en gruppe på perronen. Efterfølgende overfalder de en anden person, der tilsyneladende ikke har noget med tumulten at gøre. Det sker 1. december.

I øjeblikket venter politiet i Roskilde på at få den nye sag overdraget af Københavns Politi, så de kan gøre sagen færdig og efterfølgende anholde de to mistænkte mænd.

Tre overfald på stribe
De to voldsmænd blev identificeret efter at et foto af dem var i Roskilde Avis og på avisens hjemmeside.

Efterfølgende blev politiet kimet ned af folk, der vidste hvem de formodede overfaldsmænd var.

6. november startede deres voldsturne tilsyneladende med, at de overfaldt en 17-årig mand på Stationscenteret/Jernbanegade ud for 7-Eleven.

Optrækket til volden var allerede begyndt på stien, der løber forbi politigården. Her var den 17-årige sammen med en ven blev råbt ad af to mænd som fulgte efter dem på hver sin cykel.

Den 17-årige og hans ven blev bange og løb fra stedet til Jernbanegade og hen til 7-Eleven i Stationscenteret.

Her gik vennen ind i kiosken, men den 17-årige blev udenfor. Kort efter dukkede de to på cyklerne op igen, og da de fik øje på den 17-årige blev de voldelige. Voldsepisoden fandt sted klokken 19.28.

Det var også her de blev optaget på video.

Senere på aftenen overfaldt de en 27-årig kvinde på Eriksvej klokken 21.11.

De to mænd havde spurgt hende, om hun havde et jointpapir. Da hun sagde nej og oplyste dem om, at det var ulovligt at være i besiddelse af, fik hun nikket en skalle, så hun væltede omkuld. Da kvinden lå på jorden blev hun overhældt med hvidvin.

Da de to mænd blev efterlyst, kom det frem, at de lidt senere på aftenen forsøgte at overfalde en gruppe håndværkere ved Roskilde Ring ved at smide en tung ting efter gruppen.

Håndværkerne meldte sagen til politiet efter at have set efterlysningen.

Martin Bjerregård fra Roskilde Politi har tidligere fortalt til Roskilde Avis, at alle forklaringer næsten alle peger i samme retning, og at politiet blot mangler at have sagen helt klar.

arrow Dagens helt: Fangede røver efter overfald på 90-årig
10. januar 2019 kl. 10:08 Opdateret: kl. 10:13
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk