24. juli 2019
Da pølsevognen og Spunken åbnede i marts 2015 strømmede det til med kunder, men senere var der kun søgning til førstnævnte. 

(Arkivfoto: Erling J.)
gallery icon

Se billedserie

Da pølsevognen og Spunken åbnede i marts 2015 strømmede det til med kunder, men senere var der kun søgning til førstnævnte. (Arkivfoto: Erling J.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dialog: Pølse-Lene vil ind i Spunken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dialog: Pølse-Lene vil ind i Spunken
Roskilde Avis Paperboy - 21. februar 2019 kl. 00:11
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lene Skree-Lassen, der sælger pølser, bøfsandwich osv. fra sin mobile vogn på Stændertorvet, er interesseret i at rykke ind i 'Spunken' ved siden af.

Men det forudsætter dog, at kommunen ombygger og udvider det fejlkonstruerede udsalgssted, så der bliver plads til både varer og personale.

For fire år siden åbnede både 'Spunken' og Lenes mobile pølsevogn samtidig.

Men det viste sig hurtigt, at kommunens folk havde lavet det faste udsalgssted helt forkert, så der ikke rigtig var plads til hverken varerne eller de mennesker, der skulle sælge dem.

Den første forpagter solgte sunde juice-drikke, sandwich osv., men måtte efter kort tid give op, da vareudbuddet ikke kunne tiltrække nok kunder.

Dernæst forsøgte restauratøren i Byparken sig under navnet 'Pipetten', men pladsen i 'Spunken' var fortsat alt for dårlig, og han kunne heller ikke få det til at køre.

Kræver ombygning
- En betingelse, for at jeg kan se ideen i at rykke ind, er, at 'Spunken' bygges helt om og udvides. Der skal både være plads til varelageret og personalet, forklarer Lene Skree-Lassen.

- Samtidig forudsætter det selvfølgelig, at kommunen ikke pludselig giver tilladelse til en ny pølsevogn lige ved siden af. Så vil vi hellere fortsætte med at drive begge dele samtidig.

- Desuden håber vi også på at kunne få en spiritus-bevilling, når der er tale om en fast kiosk i den ombyggede 'spunk'. Så har vi mulighed for at skabe et hyggeligt miljø med udeservering på torvet, hvor folk kan sidde og nyde det, forklarer hun.

En succes
Siden Lene Skree-Lassen åbnede sin mobile forretning med 'streetfood' i marts 2015, har det udviklet sig til en solid succes.

Pølsevognen har efterhånden fået mange faste kunder, og den får ligeledes besøg af mange turister på vej til domkirken eller vikingeskibene.

- Vi har også fået rosende omtale i TripAdvisor, og det skader jo ikke, siger en stolt Lene Skree-Lassen.

Hun arbejdede tidligere mange år i SAS. Nu runder hun snart 60 år, men det kan ingen se. For hun er i topform efter at have dyrket gymnastik fra helt lille.

Spunken fra Astrid Lindgren
Navnet 'Spunken' stammer fra de håndværkere, der opførte den karakteristiske bygning på Stændertorvet op til åbningen i foråret 2015.

De mente, den lignede en lakrids med samme navn fra fabrikken Galle&Jessen. Firmaet havde havde fået lov til at bruge navnet fra den verdensberømte svenske forfatter Astrid Lindgren.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk