23. januar 2019
Ulrik og Mogens Kaagaard sammen med Rune Dalsgaard, der er en af de fuldtidsansatte i forretningen, som bugner af vin, kaffe, chokolade og andre specialiteter.
gallery icon

Se billedserie

Ulrik og Mogens Kaagaard sammen med Rune Dalsgaard, der er en af de fuldtidsansatte i forretningen, som bugner af vin, kaffe, chokolade og andre specialiteter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den Franske Vinhandel: Lækkerier til byen i 150 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den Franske Vinhandel: Lækkerier til byen i 150 år
Roskilde Avis Paperboy - 12. december 2018 kl. 00:09
Af Foto: Hans Jørgen Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gennem de sidste snart 70 år har familien Kaagaard været med til at forsyne Roskilde og omegn med masser af vin og andre lækkerier. Det kan far og søn, Mogens og Ulrik, fortælle meget om.

Men forretningen er mere end dobbelt så gammel og fejrer i år 150 års jubilæum. Dermed er den blandt byens tre ældste sammen med dametøjsforretningen Aage Müller i Skomagergade og guldsmed Andersen & Enig i Karen Olsdatterstræde.

Mogens Kaagaard kom første gang i forretningen helt tilbage i 1960, da han startede som lærling og har været her mere og mindre, lige siden. Selv om sønnen Ulrik overtog for syv år siden kommer han stadig og hjælper til, f.eks. om lørdagen, når han står på gaden og byder forbipasserende på en lille smagsprøve.

Kakkelovn i vinkælderen
- Jeg husker, at da jeg startede var der en kakkelovn hernede i kælderen, hvor vi nu har tusinder af flasker. Lageret bestod dengang af nogle trækasser, men vi fik dog flaskerne aftappet fra grossister i København.

- Men tiden var jo også en anden. På det tidspunkt var det helt almindeligt at blande vinene, og en stor del af de kendte vine fra Macon og Bourgogne bestod faktisk af rødvin, der blev dyrket i Algeriet. Den gik jo ikke i dag med de strenge krav, der er til druernes oprindelse i appelations-systemet.

- Men der er jo har jo altid været snydere i branchen, og det sker stadig, tilføjer Ulrik.

- For kort tid siden var det både i Barolo og i det kendte Beaujolais-firma Dubouef, der jo fandt på det med den unge Nouveau-vin lige efter høsten om efteråret.

Mindre vin
Vinen er kommet til at spille en mindre rolle i løbet af de senere år og udgør nu kun omkring 20 procent af omsætningen. Spiritus er blevet en næsten lige så stor artikel, så forretningen har et lager med 250 forskellige slags gin, 500 slags whisky og 400 slags rom.

- Når kunderne kommer og spørger, skal vi jo have det. Ellers går de bare et andet sted hen, forklarer Ulrik Kaagaard.

- Men over halvdelen af omsætningen består altså nu at kaffe, the, chokolade og alle de øvrige specialiteter.

- De fleste af vore kunder er fra Roskilde og omegn, som jeg ofte møder hjemme i Bramsnæs, fortæller Mogens.

- Men vi har også nogle, der kommer fra hele Sjælland. F.eks. er der en på Lolland, som skal have en særlig champagne på Magnum-flasker, og andre vil have en speciel slags rom eller the, tilføjer Ulrik.

Fremgang for special-forretninger

Han er stolt over, at forretningen har haft stor fremgang i de seneste år, så der nu er fem fastansatte og syv på deltid.

- Vi er begunstiget af at ligge på hovedgaden i en stor handelsby, hvor folk kommer til fra et stort område. Samtidig har supermarkederne skåret ned på deres vinafdelinger i de senere år, fordi deres indkøb er blevet så stramt styret og centraliseret, at den enkelte butik ikke længere kan bestemme så meget, forklarer Ulrik Kaagaard.

- Som specialbutik kommer det nu os til gode, fordi der samtidig er blevet flere kunder, som ønsker en særlig kvalitet, enten det nu gælder vin, gin, kaffe eller the.

Ulrik Kaagaard startede sin erhvervskarriere med at sidde ved kassen hos naboen i det daværende Strandberg Supermarked under Henning Aunstrups ledelse og har siden også været distriktschef for flere Jensens Bøfhus bl.a. i Roskilde, før han vendte tilbage og overtog faderens forretning.

Siden har han bl.a. indført 'overskuds-deling' med de fastansatte i butikken, der også får de fleste af de vin-ture, som leverandørerne byder på. Det har selvfølgelig ikke skadet motivationen hos dem og kan mærkes på hele stemningen i den lidt gammeldags butik.

Beholder navnet
Ulrik Kaagaard har på et tidspunkt overvejet at ændre navnet 'Den Franske Vinhandel', fordi kunder kom ind og spurgte, om de ikke har noget andet vin:

- En gang var den franske vin jo altdominerende, men i dag sælger vi faktisk mere fra Italien.

- I virkeligheden er det også ligegyldigt, hvilket land vinen kommer fra. Det afgørende er jo distriktet, årgangen og ikke mindst producenten. Der laves god vin mange steder - og desværre noget møg endnu flere steder, tilføjer han.

Når far og søn skal vælge deres egen yndlingsvin, slår forretningens navn dog alligevel kraftigt igennem.

Mogens Kaagaard har gennem årene selv kørt meget rundt og købt ind direkte hos en række producenter f.eks. i Languedoc og Rhône.

Han vælger en af de kendte røde fra Pauillac, der ligger på Médoc-halvøen, nordvest for Bordeaux. Den hvide bliver så en Puilly-Fumé fra den øvre del af Loire-floden.

Ulrik Kaagaard tager en af de store hvide fra landsbyen Chassagne-Montrachét i Bourgogne - men den røde bliver en oversøisk fra Oregon, men på Bourgogne-druen Pinot Noir.

Familien fortsætter
Veteranen Mogens Kaagaard forklarer til sidst ud fra egen erfaring, at det kræver sin mand at være vinhandler.

- Man skal smage på meget, og det er vel i gennemsnit blevet til en flaske om dagen i disse år. Så der skal en vis erfaring og volumen til for at kunne klare sig i denne branche, fortæller han med et ordentligt glimt i øjet.

Både far og søn ser lyst på fremtiden. Næste generation er allerede klar med Ulriks to sønner Villads og Oscar på ni og syv.

- De har allerede lært at slynge glasset på den rigtige måde, så vinens duft kommer rigtigt frem, siger en stolt Ulrik Kaagaard, der også har en niece, som går op i vin.

tk

Historien
1868 bliver Winthers garveri smidt ud af sin bygning i Allehelgensgade 2-4, fordi det stinker og sviner. Men Christian Winther bruger i stedet lokalerne til kolonial-butik, som også har haft vin og andre drikkevarer.

1878 flytter han forretningen til Skomagergade 3, hvor den har ligget lige siden.

1910 overtager sønnen Albert C. Winther butikken og driver den frem til 1936. Dengang var Roskilde også en stor handelsby, og i starten af århundredet opføres det flotte hus i fire etager ud til gaden, mens baggårdene fungerer som lager og stalde, hvor kunderne kunne sætte hestene, når de nu var aget til staden for at handle, hvilket godt kunne vare hele dagen.

1936 overtager Gerner Jørgensen forretningen, der nu omdøbes til 'Chr. Winther & Søn's Eftf. v. Gerner Jørgensen. Da der under krigen og den tyske besættelse 1940-45 var varemangel, begyndte han også at handle med æbler, som folk stod i kø gennem Skomagergade for at få fat i. Efter befrielsen udvidede han så sortimentet med en række specialiteter.

1958 ombygges forretningen til det udseende, som den stort set har i dag og får navnet 'Gerner Jørgensens Vinhandel' . Han fik også installeret en maskine til kafferisteri, der stadig bruges hver onsdag. Det er nu den eneste specialbutik med eget risteri.

1970 får forretningen sit nuværende navn 'Den Franske Vinhandel', da der kommer nye ejer. Det er købmand Mølvig, der bl.a. kommer med i bestyrelsen for Roskildes Stjernebutikker. Som bestyrer ansætter han en tidligere lærling og kommis Jørgen Larsen, der sammen med hustruen sætter sit præg på det, som nu bliver en specialbutik med vin, kaffe, the og andre delikatesser.

1988 købte Jørgen Larsen så Den Franske Vinhandel.

1999 sælger han til Mogens Kaagaard, der også har været både lærling, kommis og førstemand i forretningen, og nu driver den videre.

2011 overtages forretningen af hans søn Ulrik Kaagaard, der nu også selv har købt lokalerne, hvilket giver en mere fordelagtig husleje. Med de omfattende faciliteter til lager i baghuset og i kældrene er der i alt 350 kvadratmeter til de mange flasker, som det er nødvendigt at have på lager for at drive en moderne vin- og spiritusforretning.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk