15. oktober 2019
EU-kandidaterne kan i forvejen have svært ved at trænge igennem og må nu også slås med alle deltagerne til Folketingsvalget, f.eks. her på Frederiksborgvej.
EU-kandidaterne kan i forvejen have svært ved at trænge igennem og må nu også slås med alle deltagerne til Folketingsvalget, f.eks. her på Frederiksborgvej.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debatmøde i Roskilde: Flere veje til at sikre lønmodtagerne i EU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debatmøde i Roskilde: Flere veje til at sikre lønmodtagerne i EU
Roskilde Avis - 16. maj 2019 kl. 00:45
Af Foto: Jan Partoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stort set alle er enige om, at danske lønmodtagere skal sikres bedre i EU, så de ikke bliver ofre for 'social dumping' med løntrykkeri, dårligt arbejdsmiljø osv.

Men når det kommer til metoderne, er de forskellige partier ved valget til EU-parlamentet nok så uenige om, hvilken vej man skal gå for at nå målet. En af de tydelige skillelinjer er, hvorvidt man overhovedet til bruge EU til at opnå resultater.

Et andet skisma er, om staten og myndighederne overhovedet skal blande sig i løn- og arbejdsforhold.

Ifølge den 'danske model', som langt de fleste herhjemme er godt tilfredse med, er det arbejdsmarkedets parter selv - dvs. arbejdsgiverne og lønmodtagernes rigtige fagforeninger - der aftaler løn- og arbejdsforhold. Denne metode har givet et effektivt arbejdsmarked og gjort landene rige i hele Skandinavien.

De forskellige tilgange kom klart frem, da 3F-Roskildeegnen i samarbejde med AOF havde samlet syv forskellige EU-kandidater til debat på Teknisk Skole. Her blev arrangørerne selv glædeligt overrasket over, at hele 40 deltagere mødte frem.

Stigende ulighed
Fagforeningens formand Ole Holtse forklarede, at han ønsker et EU, der er mere fair for lønmodtagerne, og som samtidig passer med den danske model for arbejdsmarkedet.

Første indlæg kom fra professor Asbjørn Sonne Nørgaard, der er analysechef i centrum-venstre tænketanken CEVEA. Han fortalte om, hvordan globaliseringen og øget international samhandel har skabt øget velstand i mange lande, derunder hele EU. Men samtidig er uligheden også vokset, så den voksende rigdom er blevet fordelt mere skævt. Det gælder også i Danmark, selv om det er et af de lande med mindst ulighed.

Overenskomster bedst
Alle kandidaterne var faktisk enige om, at modellen med overenskomster for at skabe gode løn- og arbejdsforhold har givet velstand og velfærd i Danmark og resten af Norden.

Men nu er denne model også under pres med internationalt løntrykkeri, skatte-uddragelse osv fra kyniske arbejdsgivere og internationale gigant-selskaber. Her opstod der så uenighed.

Et flertal af kandidaterne vil så gerne bruge EU-parlamentet til f.eks. at sikre minimumsløn eller en laveste selskabsskat, så koncernerne ikke kan flytte deres overskud til forskellige former for 'skatteparadis'

Men på det punkt stod især Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU så af. Førstnævnte mener, at alle vigtige vedtagelser kun skal foregå i de enkelte lande.

Folkebevægelsen vil heller ikke have EU til at lave regler om mindsteløn osv, men opfordrer de andre landes lønmodtagere til også at samle sig i en stærk fagbevægelse, der kan skaffe dem ordentlige løn- og arbejdsforhold.

tk

Kandidaterne
Astrid Carøe (SF)

Nadeem Farooq (R)
Anders Guldhammer (K)

Christian Juhl (F.m.E.)
Jakob Nerup (El)

Marianne Vind (S)
Tobias Weische (DF)

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk