19. juni 2019
Merete Dea Larsen (DF) er til mange valgmøder og på Stændertorvet i valgkampens slutfase. (Foto: Jan Partoft)
Merete Dea Larsen (DF) er til mange valgmøder og på Stændertorvet i valgkampens slutfase. (Foto: Jan Partoft)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DF-kandidat er stadig optimist: Merete er klar til slutspurten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF-kandidat er stadig optimist: Merete er klar til slutspurten
Roskilde Avis Paperboy - 26. maj 2019 kl. 00:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg er klar til at gøre en indsats til sidst i valgkampen, siger DF's folketingsmedlem i Roskilde Merete Dea Larsen, der også leder partiets gruppe med tre medlemmer i Roskilde Byråd.

Selv om DF foreløbig er kommet skidt i gang med denne valgkamp, og det ser meget svært ud med chancerne for genvalg, har den lokale MF'er fra Svogerslev bevaret sin optimisme.

- Nu tror jeg heller ikke på, at man kan forandre ret meget til sidst i en valgkamp. Vælgerne skal gerne kunne se, hvad vi har lavet gennem hele perioden og vurdere vores indsats ud fra det.

Sparer på flygtninge
Blandt DF's store resultater i den forløbne folketings-periode er Merete Dea især tilfreds med, at partiet har fået ændret landets flygtninge- og indvandrerpolitik, fordi de fleste øvrige partier også har været nødt til at skifte kurs.

- Nu kommer der langt færre flygtninge til Roskilde end tidligere. Alene i næste års budget betyder det, at kommunen sparer over 40 mio. til ekstra udgifter på dette område.

- Så skal vi ikke spare disse penge i næste års budget, hvor der alligevel er lagt op til at spare over 100 mio. Men uden DF's indsats skulle Roskilde altså have sparet op mod 150 mio. kroner i 2020, siger Merete Dea Larsen med en vis stolthed.

Sikkert værn
Når det ser halvsløjt ud for DF i denne valgkamp, skyldes det bl.a., at op mod 5 pct. af vælgerne er skiftet til de meget yderligtgående partier, Nye Borgerlige og Stram Krus.

Merete Dea Larsen håber dog på, at mange af disse vælgere vil vende tilbage til DF.

- Vi er den sikre garanti for en stram indvandrer-politik, og hvis vi bliver svækket for meget, behøver de øvrige partier ikke længere at tage hensyn til dette synspunkt. Forhåbentlig vil flere tænke over det, opfordrer Merete Dea Larsen.

I de kommende dage skal hun deltage i en lang række valgmøder, og DF vil også være på Stændertorvet i Roskilde sammen med de øvrige partier de sidste lørdage før valget.

tk

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk