21. februar 2019
Broen over Køgevej, som forbinder de gamle slagteribygninger med varmecentralen, bliver revet ned i løbet af weekenden.
gallery icon

Se billedserie

Broen over Køgevej, som forbinder de gamle slagteribygninger med varmecentralen, bliver revet ned i løbet af weekenden.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Broen over Køgevej forsvinder i weekenden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Broen over Køgevej forsvinder i weekenden
Opdateret 16. januar 2019 kl. 11:19
Roskilde Avis Paperboy - 16. januar 2019 kl. 00:04
Af Tekst og foto: Jan Partoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køgevej bliver en bro mindre i weekenden. Det kommer dog ikke til at berøre trafikanterne i meget mere end et par timer, da det er den karakteristiske bro fra det gamle skoleslagteri til varmecentralen på den modsatte side af Køgevej, der skal rives ned.

arrow Læs også: Billedserie: Sidste rester af skoleslagteriet

- Vi regner med, at halvdelen af broen bliver revet ned i slutningen af ugen, siger Peter Olesen fra nedrivningsvirksomheden P. Olesen.

- Det er den del, der er på grunden ved slagteribygningen. Sidste del bliver hejst væk i løbet af søndagen. Det sker med en kran, så det kommer ikke til at tage lang tid.

- I det tidsrum, bliver Køgevej spærret i kortere tid.

Nedrivningen af det gamle skoleslagteri blev sat i gang i slutningen af august. I begyndelsen kunne man ikke se, at der skete så meget, da de første arbejder var miljørenovering, så de giftige stoffer som for eksempel blyholdig maling og asbest blev fjernet.

Fra december og til nu er det gået stærkt med at fjerne de gamle bygninger.

- Jeg regner med at vi er helt færdige til 1. marts, siger Peter Olesen.

- Det sidste murværk bliver brudt ned i løbet af kort tid. Bagefter skal vi i gang med fundamenterne.

- Der har ikke været de store overraskelser undervejs, der er dog dukket nogle småting op som skjulte vægge, hvor vi måtte fjerne maling, før vi kunne bryde ned.

Peter Olesen regner med, at når arbejdet er overstået, så er der kørt 15.000 ton bygningsrester væk fra stedet.

Når alt nedbrudsmateriale er væk, skal der gang i byggeriet af 200 nye boliger. Det bliver en blanding af almennyttige og private udlejningsboliger.

Skoleslagteriet har stået tom siden den sidste slagtning fandt sted i slutningen af 2010.

En rest af de gamle slagteribygninger bliver dog stående, da husrækken langs jernbanen skal bruges af INSP. Indtil videre bliver slagteriets gamle varmecentral på den modsatte side af Køgevej ved Føtex' parkering stående, da der ikke er nogen købere, som har vist interesse for bygningerne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk