14. november 2019
Tomas Breddam vil fortsætte Joy Mogensens linje for Roskildes udvikling - men på sin egen måde. (Foto: Mie Neel)
Tomas Breddam vil fortsætte Joy Mogensens linje for Roskildes udvikling - men på sin egen måde. (Foto: Mie Neel)
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Breddam starter forsigtigt som borgmester: Jeg er jo ikke Joy

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Breddam starter forsigtigt som borgmester: Jeg er jo ikke Joy
Roskilde Avis - 10. juli 2019 kl. 00:16
Af Torben Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg er jo ikke som Joy og skal nu være borgmester i Roskilde på min egen måde.

48-årige Tomas Breddam, der nu skal efterfølge den ukronede bydronning og nye kulturminister, er helt bevidst om, at han skal finde sin egen stil for at få det til at fungere.

- Jeg er ikke så filosofisk eller litterær i min tilgang. Derfor må jeg gøre det på min måde, der nok er lidt mere dagligdags eller teknisk betonet, forklarer han.

- Men jeg er faktisk let at begejstre, hvis jeg kan se, at noget er en god idé. Nu starter jeg i hvert fald ydmygt og vil prøve at få det til at fungere, siger Tomas Breddam.

Ingen foræringer
Den første store opgave bliver efter sommerferien at få vedtaget kommunens budget for 2020.

Her har byrådet allerede i løbet af foråret under Joy Mogensens ledelse forberedt en stor spareplan på 125 mio. Den er klar til at blive gennemført i det omfang, som det er nødvendigt, når budgettet endeligt skal vedtages i oktober.

- Vi har et velforberedt udgangspunkt men har fortsat en række ubekendte. Blandt andet mangler den nye regering at indgå en Økonomiaftale med Kommunernes Landsforening om den økonomiske ramme i 2020.

- Men jeg tror ikke, at vi skal regne med at få noget foræret. Regeringen har stillet i udsigt, at der skal være bedre normeringer i daginstitutionerne. Så må vi også gå ud fra, at der følger penge med til kommunerne, så vi rent faktisk kan klare denne opgave, fortæller Tomas Breddam.

Godt stillet
Den nye borgmester er helt klar over, at tingene hurtigt kan ændre sig i negativ eller positiv retning.

- Befolkningstilvæksten er i øjeblikket langt mindre end i de forudgående år. Det kan være tilfældigheder, fordi nogle store bolig-byggerier er blevet forsinkede.

- Men det kan også være en mere langsigtet tendens, hvor mange velstillede borgere i Roskilde har råd til større boliger pr. indbygger . Vi får også stadig flere enlige, og det giver jo færre indbyggere i den samme boligmasse.

Tomas Breddam er derfor indstillet på at fortsætte byrådets politik i de senere år med at skabe plads til mange nye boliger af forskellig type rundt om i hele kommunen.

- Overordnet er Roskilde dog godt stillet. Mange firmaer og veluddannede indbyggere vil gerne flytte hertil. Det giver os et stærkt økonomisk fundament i fremtiden til at betale for den lokale velfærd, som er et overordnet mål for os, forklarer Breddam.

Let at sige Ja
Da Tomas Breddam i denne omgang fik muligheden for permanent at overtage posten som Roskildes borgmester, var det let at sige Ja.

- Allerede da jeg fik buddet om at blive barselsvikar for Joy i trekvart år, havde jeg fået talt det hele igennem med min familie, og byrådsgruppen havde fundet en ny opstilling.

- Nu skulle denne løsning så gøres permanent, og det ville være ulogisk for mig at stoppe midt i det hele, når jeg fik en så enestående chance. Jeg har jo været interesseret i politik, siden jeg som ung var med i DSU og gik på RUC, siger Tomas Breddam.

- Min vigtigste opgave bliver under alle omstændigheder at fortsætte den gode udvikling af Roskilde, som Joy har stået for i sin tid som borgmester.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk