13. november 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Betalingsparkering eller ej: Gåkort til Byen kan være en af vejene frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Betalingsparkering eller ej: Gåkort til Byen kan være en af vejene frem
Roskilde Avis - 25. maj 2019 kl. 00:31
Af Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kan det betale sig, at bilisterne skal til pengepungen, når de parkerer midt i Roskilde by, eller kan det ikke.

Spørgsmålet er ved at blive undersøgt. Det samme er, hvad det betyder for Roskilde og handlen, at man kan parkere tre timer gratis, og om det bringer noget godt med sig at indføre en abonnementsordning til parkeringspladser i udkanten af byen for folk, der arbejder i centrum.

Emnet er ved at blive analyseret, og de foreløbige resultater af undersøgelsen blev drøftet på Plan- og Teknikudvalgets møde i torsdags.

95 procent optaget
Formand for udvalget Tomas Breddam fortæller, at der endnu ikke er konkrete resultater fra mødet, men at udvalget arbejder på en parkeringsstrategi for Roskilde og Viby i år, for at finde frem til den bedste løsning.

Udvalget havde før mødet fået at vide, at 95 procent af byens offentlige parkeringspladser er optaget fredag eftermiddag og lørdag formiddag inde i Roskilde.

Deres overraskelse var derfor stor, da de fik at vide, at der faktisk er mest trafik og kamp om p-pladserne torsdag eftermiddag. På dette tidspunkt må man dog regne med, at nogle af bilerne tilhører, dem der arbejder i byen.

Gåkort til bilister
Det er muligt, at en af løsningerne for at få folk til at parkere udenfor byen bliver et gåkort, som udvalget oplevede på egen hånd, da medlemmerne var på inspirationstur til den spanske by Pontevedra.

På kortet kan man se, hvor lang tid, det tager at gå ind til byen fra den p-plads, man holder på i udkanten af byen.

- Ofte tror man jo, at det tager længere tid at gå, end det i virkeligheden gør, siger politikeren, og fortsætter:

- Det går oftere hurtigere at gå lidt længere, end at cirkle rundt for at finde en p-plads.

Samtidig skal man heller ikke glemme det sundhedsmæssige aspekt ved at gå lidt længere i stedet for blot at sidde bag rattet.

Politikerne inviterer i fremtiden Roskilde Handel med til at diskutere strategien.

For at belyse fordele og ulemper ved betalings- og gratis parkering, er erfaringerne fra lignende kommuner blevet analyseret.

Se gåkortet på roskildeavis.dk eller på avisens facebookside.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk