17. oktober 2018
Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beskyttelse mod oversvømmelse i Jyllinge har et 250 meter langt hul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beskyttelse mod oversvømmelse i Jyllinge har et 250 meter langt hul
Roskilde Avis Paperboy - 11. oktober 2018 kl. 06:17
Af Tekst og foto: Anette Gundlach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Jyllinge Nordmark er en 1,5 meter høj og 1,6 kilometer lang beskyttelseslinje (en trace) ved at blive bygget. Området er hævet et stykke over den sædvanlige jordhøjde og er en bred jordbræmme, der skal bruges som nødvej, så beredskabet hurtigt kan komme ud med watertubes i det sumpede område, når stormen raser og presser fjordvand ind på land og får Værebro Å til at gå over sine breder og ind i de omkringliggende boliger.

arrow Læs også: Formand for grundejerforeningen:Vi lægger watertubes i Oles hul

Midt i beskyttelseslinjen er et hul på 250 meter. Grunden med den manglende trace tilhører Ole Svagin. Jorden ligger i bunker på hver side af skellet indtil ham. På hans side er der ingen spor af traceen.

Han forklarer, at det skyldes et enkelt men stort problem, der ifølge ham har forsinket traceen i tre måneder.

Ole Svagins grund ligger nemlig lige midt mellem jordlodder, der tilhører to forskellige grundejerforeninger. Den ene er Grundejerforeningen Jyllinge Sommerland, som han selv er medlem af.

- Formændene for grundejerforeningerne tillader ikke, at jord til diget, bliver kørt over fællesgrunden, som jeg også er medejer af, og hen til min grund, hvor jorden mangler, siger Ole Svagin.

Han forklarer, at hullet betyder, at der er risiko for, at 300 til 400 parcelhuse er i risikozonen for at blive oversvømmet.

- Det er en skam for alle de mennesker, som stadig går i frygt for nye oversvømmelser, siger Ole Svagin. Han slår fast, at han stadig ønsker at overholde den aftale, han har om, at der skal bygges trace på hans grund.

Til-salg-skilte i flok
Kystsikringen af Jyllinge har været længe undervejs.

Efter at stormen Bodil rasede tilbage i december 2013, har der været sat fire kystsikringsprojekter i gang i Roskilde Kommune.

Det har været en fire en halv år lang kamp med love, uenige beboere, høringer og meget andet.

Imens flokkes til-salg-skiltene i Jyllinge. Skilte fra husejere, der gerne vil væk fra området med de hyppige oversvømmelser, der sandsynligvis bliver ved med at komme igen, indtil kystsikringen står fuldstændigt klar.

Ole Svagin har selv sandsække liggende ved sit sommerhus, der ligger tæt på, hvor diget skal bygges. Sække, der er klar til at blive lagt ud, når å-vandet endnu en gang truer.

Ved hjemmeadressen i nærheden har han bygget en lille betonforhøjning rundt om jorden og huset. Den skal forhindre, at der kommer vand ind.

Trods beskyttelsen blev hele huset alligevel oversvømmet, da betonmuren ikke var høj nok, forklarer han.

Han havde glemt, at muren med tiden sætte sig i den bløde jord.

Ole Svagin håber på, at han meget snart får tilladelse til at få kørt jord ind på hans grund.

- I øjeblikket ligger der i forvejen stålplader på Knudsvej, så jorden kan blive kørt ind på grundejerforeningens friareal og videre til min grund, hvis der ellers bliver givet lov, siger Ole Svagin og forklarer, at stålpladerne bliver fjernet om to uger. Han håber, at problemet er løst inden da, så der kan komme gang i traceen på hans grund.

Afdelingschef i Miljø og Byggesag, Kim Dahlstrøm forklarer, at han kender til sagen i Jyllinge. Han fortæller, at traceet er planlagt til at fungere, indtil diget kommer på plads næste år. Etableringen af traceen er ikke et kommunalt projekt, og kommunen har hverken stået for finansieringen eller kontrakten med entreprenøren, derfor blander kommunen sig ikke i sagen.

Se flere billeder og kortet over, hvor diget kommer til at gå på roskildeavis.dk og avisens FB-side.

Kystsikring
Jyllinge Nordmark bliver sikret med et dige langs fjorden, en sluse ved Værebro Å og et dige langs åen.

Inderfjorden vest med en mur - delvis mobil - fra "Snekken" til sejlklubben ved Kællingehaven.

Inderfjorden midt med en sikring af museumsøen ved Vikingeskibsmuseet med bl.a. watertubes.

Inderfjorden øst, som er endt med et mindre projekt for det kommunale areal 'Tømmergrunden'.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk