16. december 2018
Foto: Jan Partoft
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jan Partoft
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ægtemand varetægtsfængslet: Nægter sig skyldig i dødsvold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ægtemand varetægtsfængslet: Nægter sig skyldig i dødsvold
Opdateret 14. november 2018 kl. 09:08
Roskilde Avis Paperboy - 14. november 2018 kl. 09:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiet efterlyste i sidste uge den 37-årige mand med pakistanske rødder, der bor i Osted. Han er efterlyst, fordi politiet mener, han har banket sin 34-årige kone ihjel.

arrow Læs også: Efterlyst for dødsvold har meldt sig selv

Mandag klokken 15.30 meldte han sig selv på politigården i Roskilde, hvor han mødte op med sin forsvarer, siger politikommissær Kim Løvkvist.

Det var efter, at han for anden gang havde brændt politi og advokat af i forbindelse med indkaldelse til afhøring.

Nægter sig skyldig
Den 37-årige er sigtet for dødelig vold mod sin 34-årige kone, fortæller politikommissær Kim Løvkvist fra Politiet i Roskilde.

Da han ankom på politistationen nægtede han sig skyldig.

Tirsdag kom han i grundlovsforhør, her blev dørene lukket og der kom navneforbud. Derfor ved man udenfor retssalen ikke, om han stadig nægtede sig skyldig.

Kvinden er blevet obduceret, og i følge rapporten har man fundet frem til, at kvinden døde af skader fra vold. Ligesom man også fandt gamle skader fra vold.

Mor til tre
Den afdøde kvinde var mor til tre børn, og det var dem, der kontaktede politiet, da de fandt hende i en slem forfatning. På dette tidspunkt var deres far ikke hjemme.

Kim Løvkvist har tidligere oplyst, at den 34-årig kvinde blev kørt på Rigshospitalet i en ambulance med mistænkelige skader på kroppen. Hun døde kort tid efter.

Kvinden boede med manden og de tre børn i et hus tæt på Osted butikscenter.

Boligen har været plomberet siden dødsfaldet, og politiet har i mellemtiden været på adressen for at sikre spor.

Lejre Kommune har fra sagens start draget omsorg for parrets 3 børn på henholdsvis 4, 15 og 16 år.

Den 37-årige er varetægtsfængslet frem til 6. december.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk