24. maj 2019
Himmelsøens badevand er koldt og tiltrækkende for vinterbadere og isvandssvømmere. Roskilde Issvømmer Forening vil gøre forholdene mere tiltrækkende med en sauna på stedet i vinterhalvåret.
gallery icon

Se billedserie

Himmelsøens badevand er koldt og tiltrækkende for vinterbadere og isvandssvømmere. Roskilde Issvømmer Forening vil gøre forholdene mere tiltrækkende med en sauna på stedet i vinterhalvåret.
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 180.000 kroner til at varme sig på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

180.000 kroner til at varme sig på
Roskilde Avis Paperboy - 08. januar 2019 kl. 09:48
Af Tekst og foto: Jan Partoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Temperaturen på vandet i Himmelsøen er nede på de temperaturer, som vinterbaderne og issvømmerne kan lide. Men når kroppen har været en tur i det kolde vand, mangler der noget: En varm sauna.

Roskilde Issvømmer Forening har en sibirisk sauna i form af et specielt telt med en brændefyret varmeovn. Den kræver en del mandskab at stille op, så her kan man kun varme sig, når foreningen holder arrangementer ved søen og vejret i øvrigt tillader det.

- Vi har faktisk fået stillet lidt mere end 180.000 kroner i udsigt fra Roskilde Kommune til etablering af en semi-permanent sauna, siger Mette BL Thomsen, der er formand hos issvømmerne.

- Så vi vil gerne have en sauna, der kan stå ved Himmelsøen i vinterhalvåret, men hvilken slags sauna skal det være?

- Til det formål håber vi at kunne sammensætte et saunaudvalg, der kan finde den rigtige løsning.

Roskilde Issvømmer Forening indbyder derfor alle, der har interesse i, at der kommer gode vinterbade-forhold ved Himmelsøen til at komme til et sauna-møde, der finder sted hos DGI på Kildegården på Helligkorsvej 3 torsdag 10. januar fra klokken 19 til 21.

- Med en sauna kan vi gøre Himmelsøen til et godt supplement til de eksisterende vinterbadeklubber i Roskilde og omegn, der har lange og lukkede venteliste, siger Mette BL Thomsen.

- Vi har også plads til vinterbadere i foreningen og i vandet, man skal bare overholde sikkerhedsreglerne.

Fakta
Saunamøde:
Torsdag 10. januar klokken 19-21.

DGI på Kildegården, Helligkorsvej 3.

I vandet:
Søndag 13. januar klokken 11-13.

Himmelsøen, Darupvej 60.
For alle, der vil prøve at bade i det kolde vand.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / ROSKILDE AVIS PAPERBOY
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 13. BREAKING-nyheder udsendes efter behov.
* skal udfyldes

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk