18. januar 2019
U14-pigerne er ubesejrede hele efteråret. De har nu vundet Øst-rækken med 34 point.
gallery icon

Se billedserie

U14-pigerne er ubesejrede hele efteråret. De har nu vundet Øst-rækken med 34 point.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Guldpigerne fra Himmelev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guldpigerne fra Himmelev

U14-pigerne fra Roskilde Pigefodbold har vundet den bedste række

Opdateret 10. december 2018 kl. 11:04
Roskilde Avis Paperboy Sport - 10. december 2018 kl. 10:30
Af Tomas Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For første gang i Roskilde Pigefodbolds 5-årige historie er et af klubbens hold blevet mestre i den bedste række.

Roskilde Pigefodbolds U14-piger cementerede forspringet i sæsonens sidste kamp i DBU's Øst-række i søndags, hvor pigerne spillede uafgjort 2-2 mod gæsterne fra B93 på hjemmebanen i Himmelev. Hermed fastholdt de positionen som ubesejrede hele efteråret.

Bedre end Brøndby

Udfaldet af søndagens kamp var dog underordnet, da Roskilde Pigefodbolds U14-piger allerede havde sikret sig mesterskabet på point.

Med det ene point i den sidste kamp endte pigerne med 34 point, mens Brøndby måtte nøjes med 29, og B93 med 23.

Bliver ikke bedre

- Det er et meget flot og bemærkelsesværdigt resultat, især da Øst-rækken for U14 er det bedst mulige som piger årgang 05 kan spille i. Der er nemlig ingen DM-rækker over den, pigerne nu har vundet over flere gode hold fra storklubber på Sjælland. Så det bliver ikke bedre, siger formand for Roskilde Pigefodbold Ken Johannesson.

Fejret med manér

Trods den allerede vundne række blev det en intens kamp søndag eftermiddag. Hjemmeholdet førte 2-1, men måtte leve med en udligning fra gæsterne midt i anden halvleg.

Guldet var ikke desto mindre hjemme, og pigerne fejrede det efterfølgende i selskab med forældre og trænere i Himmelevhallens Cafeteria, hvor der blev indtaget kakao, gløgg og æbleskiver.

Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Claus Larsen holdt tale for de glade fodboldpiger, og overrakte dem, i mangel af et egentligt trofæ, en kæmpe guldbarre.

U14

Årgang 05 i Roskilde Pigefodbold har de seneste to til tre år været blandt de absolut bedste pigehold i Danmark.

De seneste to år er det blevet til sejre på Vildbjerg Cup og ved pige-eliteturneringen "Talent" i Horsens

Seks piger fra Roskildes U14 er med til landsholdssamlinger på Sjælland

Til april skal holdet spille semifinale om Ungdomspokalen, og på en træningstur til Alicante, hvor de kommer til at møde fem af de bedste spanske pigehold

Roskilde Pigefodbold

Roskilde Pigefodbold blev startet i 2014, og er på under fem år vokset til over 300 medlemmer

Klubben lægger vægt på et godt træningsmiljø og socialt samvær, der bæres oppe af både de ansatte trænere, og en stor gruppe frivillige både på og uden for banerne

Klubben har siden efteråret 2018 deltaget i Roskilde Kommunes 2-årige Elite-projekt, for idrætsforeninger med særlig fokus på talentudvikling

Roskilde Pigefodbold træner og spiller kampe i Himmelev Idrætspark

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk