
Redaktøren for Roskilde Avis Torben Kristensen har så lige lavet en leder i avisen tirsdag, hvor han hylder idrætsfesten som tradition.
Jeg er helt bekendt med Torbens holdning og begejstring for denne fest, og jeg har da også selv som formand for Kultur og Idræt deltaget med glæde i festen.
At redaktøren lige skulle give mig en 'hilsen' med på vejen er da helt i orden - bortset fra at det han skriver ikke er korrekt - jeg mener ellers at journalister ikke bør skrive noget uden et faktatjek.
Torben skriver at jeg ville afskaffe idrætsfesten, fordi jeg synes det var 'noget gammeldags hø' ...
Det er helt forkert. Jeg prøvede at få idrætten/RIU (Roskilde idrætsunion) til at gå med til at holde festen,med alle overrækkelser m.v en festlig forårsdag på Stændertorvet, så mange borgere også fik del i at se vores mange dygtige idrætsfolk og frivillige ledere. Men det ville man ikke.
Mit andet ærinde var at kommunens tilskud (som jeg synes er ret stort) skulle reduceres, det lykkedes da også 1 år, men så var der et kommunevalg i sigtekornet, og så var der ikke længere den store stemning for det blandt politikerne.
Men festen var da helt ok, uden tilskuddet. Jeg holdt til gengæld fast i at præmierne - også til børneidrætsfesten - stadig fik deres tilskud.
Jeg synes, at mange traditioner er en god del af vores liv. Så jeg har da også, 'som traditionen åbenbart' byder - siddet til Idrætsfesterne og hørt diverse formænd for RIU i deres festtale til festen skælde ud og brokke sig på kommunen over dette eller hint på idrætsområdet, samtidig med at kommunen betaler en stor del af gildet.
Hilsen Birgit Pedersen
Tidl formand for kultur
og idræts udvalget
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her