21. maj 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spekulation: Hvis højskolen styrter sammen er der plads til yderligere 20 rækkehuse,

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spekulation: Hvis højskolen styrter sammen er der plads til yderligere 20 rækkehuse,
Opdateret 11. februar 2019 kl. 11:21
Roskilde Avis Paperboy Læserbreve - 11. februar 2019 kl. 11:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DEBAT: Roskilde kommune er i gang med en proces omkring Roskilde Højskole, der kan ende med en politianmeldelse. Det er ejeren TAG Ejendomme med Thomas Gjørup i spidsen, der ikke overholder bestemmelserne i den gældende lokalplan. Lokalplanen kræver, at de gamle højskolebygninger bevares. Virkeligheden er, at bygningerne forfalder i et stadigt højere tempo - og det er altså ejerens ansvar.

Betyder en eventuel politianmeldelse, at en bevaring er blevet en mere realistisk tanke? Man kan have sin tvivl. Lige siden PenSam overtog bygningerne og det omgivende areal for at opføre mondæne boliger, er det kun gået nedad for højskolens ikoniske bygninger. Roskilde byråd bærer dog en del af ansvaret, da det alt for længe, i alt for mange år, har siddet på hænderne og ladet ejerne slippe af sted med forfaldet.

De seneste projekt-ideer for den kommende boligbebyggelse på de tomme arealer viser en meget tæt rækkehusbebyggelse og fire etagehuse. De største rækkehuse placeres på arealet foran højskolen, ned imod fjorden. Den rigtig tætte rækkehusbebyggelse, med de små boliger, placeres langs med Nyborgvej. På arealet mellem den gamle højskole og Cromwell placeres 4 etagehuse. Alt i alt ser det ud til, at hele nybyggeriet vil kunne rumme omkring 150 boliger.

Hvis nu den gamle højskole falder sammen?

Hvis højskolen, eller dele af den, styrter sammen, bliver der plads til yderligere 20 rækkehuse, eller 2-3 etagehuse, hvilket utvivlsomt vil være en økonomisk fordel for ejeren.

Lige nu står de gamle bygninger uden tag, med løsthængende bjælker, flagrende plader - pivåbne med adgang for enhver. En rigtig legeplads for børn og eventyrlystne unge mennesker - et oplagt sted for ulykker. Ingen ville kunne bære hvis nogen kom til skade.

Byggelovens er klar i mælet
Byggelovens §14 kan passende citeres her: "Bebyggelse, ejendommens ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand".

Hvis det ender med at højskolen forsvinder til fordel for 20 - 50 nye boliger, har man virkelig taget fusen på kommunen og byens borgere. Så vil umoral blive præmieret med den største belønning.

Bent Oslev
Foreningen for Bygnings og Landskabskultur i Roskilde

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk