18. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Som en tyv i natten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som en tyv i natten
Roskilde Avis Læserbreve - 25. juni 2019 kl. 10:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I fredags sagde vi farvel til de første 20 kommunalt ansatte i Roskilde. Forvaltningsfolkene stod denne gang for skud, og langt de fleste af de 20 nu fyrede ansatte kom fra områderne: "Børn og Skole" og "Social, job og Sundhed".

Dette skete sandsynligvis ud fra devisen: Når vi lige om lidt vælger at skære voldsomt ude i børnehaverne, skolerne, socialpsykiatrien, blandt hjemmevejlederne osv. osv., så vil det være kønnest at lade forvaltningsniveauet gå foran.

Fyringen af forvaltningens medarbejdere var IKKE en del af det budget for 2019, som blev vedtaget i oktober måned. Og størrelsen på de besparelser, som fulgte med budgettet, lå ikke i nærheden af det, som byrådet kort tid inde i 2019 nu brugte som grundlaget for den videre debat om kommunens økonomi. Det var som om, man vågende op til en "Hov - for resten - vi må hellere spare endnu mere, end vi havde tænkt - eller regnet os frem til". Det kom som en tyv i natten: 125 milllioner kr!

Disse "tillægsbeslutninger", som alle andre partier end Enhedslisten nu har vedtaget i byrådet, giver utryghed og rystelser i alle lag i vores kommunale service - både blandt de medarbejdere, som skal yde - og blandt borgerne, som skal nyde godt af den kommunale service.

I denne omgang medfører fyringerne en ringere overordnet planlægning - en mindre grad af koordinering og tilrettelæggelse af det arbejde, der foregår i kommunen. Det vil give dårligere vilkår for ledelse på kommunens institutioner og dermed mindre støtte til folkene "i marken".

Forvaltningsfolkene stod for skud i første omgang. Der er løbet desværre kørt. Nu håber vi inderligt, at byrådet maner til besindighed inden fortsættelsen følger.

Theresa Olesen og
Anna Bondo Nielsen

Enhedslisten
Roskilde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk