21. november 2018
(Foto: Anette Gundlach)
(Foto: Anette Gundlach)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoletanker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoletanker
Opdateret 31. oktober 2018 kl. 14:46
Roskilde Avis Paperboy Læserbreve - 31. oktober 2018 kl. 12:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Nu sættes skolerne sammen" er den noget kryptiske overskrift på en artikel i Roskilde Avis 25. oktober 2018 forfattet af redaktør Torben Kristensen. Det er en lovprisning af Roskilde Byrådsflertals tanker om forringelser på to skoler i tidligere Gundsø og Ramsø kommuner samt decimering af Vor Frue Skole.

Der nævnes selvfølgelig ingen tal, skønt det skal hedde sig, her er tale om et spareprojekt. Men TK mener åbenbart, det vil højne de berørte skolers pædagogiske standard, idet han blandt andet skriver: "... men i de tre nævnte områder skal der foregå et tættere samarbejde mellem skolerne, for at bruge lokaler og lærerkræfter mere effektivt."

Hermed mere end antyder TK, at der ikke foregår et godt lærersamarbejde på og en god lokaleudnyttelse af skolerne i Viby og Jyllinge. Dokumentation herfor savnes. Rent sprogligt er det endvidere pudsigt i relation til Vor Frue skole, idet en decimering til enten 4 klasser eller til to hold blot vil indebære reduktion af lærerstaben, men på ingen måde en effektivisering af undervisningen. Hvilke skoler skal Vor Frue Skole i øvrigt fremover ifølge TK have tættere samarbejde med?

Men om alle berørte områders skoler postuleres, at lærerkræfterne ikke på nuværende tidspunkt anvendes effektivt. En sådan udmelding er mildt udtrykt en uforskammethed!

Torben Kristensen, der i kraft af partitilhørsforhold ukritisk er borgmesterens talerør, citerer sluttelig hende for udtalelse om, at hun ikke kan forestille sig manglende lokal borger- og medarbejderinteresse for " ... at være med til at bestemme den nøjagtige udformning rundt om på deres skoler".

Hvor er det dog hyklerisk. Byrådsflertallet med borgmester Joy Mogensen i spidsen har udmeldt markante forringelser, og borgmesteren demonstrerede med al ønskelig tydelighed på et borgermøde i Vor Frue 6. september 2018, hvordan hun oplever selvstændig stillingtagen.

Louis Hansen
pensioneret skoleinspektør Omøvej 7

Kirke Såby.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk