16. juli 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skal Roskilde være Danmarks MC by nummer 1? Hvordan stopper vi "invasionen"?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal Roskilde være Danmarks MC by nummer 1? Hvordan stopper vi "invasionen"?
Roskilde Avis Paperboy Læserbreve - 29. maj 2019 kl. 09:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som borger i Roskilde er det svært at finde hoved og hale i Roskilde Kommunes strategier indenfor miljøplanlægning. På den ene side har borgmester og forvaltning travlt med at indkøbe el-busser, pålægge støjdæmpende asfalt og tilbyde gratis parkering til el-biler - på den anden side nægter kommunen at forholde sig til det faktum, at antallet af støjende og forurenende motorcykler bare vokser og vokser.

I andre kommuner kæmper man aktivt for at begrænse støjen fra biler og motorcykler og kommuner som Vallensbæk, Hvidovre, København m.fl. laver støjhandlingsplaner og støtter forslag om at sætte begrænsninger for hvor meget et køretøj må larme i byen. I Holland vil man helt forbyde benzin - og dieseldrevne biler og motorcykler i Amsterdam.

I Roskilde går man imod strømmen og støtter aktivt op om at sikre at Roskilde Havn bliver den mest trafikerede og larmende på alle dage med godt vejr. "Jo flere jo bedre" er tankegangen åbenbart, men hvad med alle dem der bliver mere og mere generede af, at stort set alle MC'er på Sjælland efterhånden lige skal en tur forbi Roskilde Havn?

Ikke kun til Torsdagstræf, men også på andre dage med godt vejr går turen igennem Roskilde og ned til havnen. Helt ned til inderhavnen vel at mærke. Vi har endnu til gode at se, at Roskilde Kommune vil gøre en indsat for at forhindre at diverse MC' ejere parkerer deres køretøjer hvor det passer dem - også selvom deres kørsel og parkering både generer og potentielt er til fare for havnens øvrige brugere.

Det har aldrig været meningen at Roskilde Havn, P-Pladsen foran Museumsøen og det grønne område foran museet skulle udvikle sig til at være den foretrukne "rasteplads" for MC - og bilinteresserede, men MC folket er glade for Roskilde og udover 1 blomstrende MC forretning er to mere på vej ifølge denne avis. 3 MC forretninger i en by på Roskildes størrelse er helt uhørt, men siger noget om udviklingen de senere år.

Hvad skal vi dog med alle de motorcykler i Roskilde by? Der var vel en grund til at man afskaffede Roskilde Ring og hvorfor ikke gøre en indsats for at forklare MC' ejerne at det er bedre for alle, hvis de mødes på områder hvor de mange dB ikke generer.

Vi bor på Sankt Jørgens Vej og i Smedegade og har valgt at melde os ind i "Den Grønne Linie", der er en forening i Roskilde, der kæmper for mindre støj- og luftforurening fra motorcykler. Søg på navnet i Facebook, så ses vi der... trafikstøj og nanopartikler fra udstødning er dokumenteret skadeligt for din sundhed. Tænk også på det ved valget 2019!

Lars Trier
Sankt Jørgens Vej 3
Svend Erik Westh Hansen

Smedegade 9
Roskilde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk