24. maj 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskildes budget - Hvad sker der

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskildes budget - Hvad sker der
Roskilde Avis Paperboy Læserbreve - 16. april 2019 kl. 09:26
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Roskilde Avis fremgår det, at et byrådsflertal (læs Socialdemokratiet) har fremtvunget en budgetproces allerede her i foråret med fyringsvarsel for 20 medarbejdere samt besparelser på 70/100 millioner kroner.

Det er jo rigtigt, at byrådsflertallets prioritering af store anlægsudgifter på bekostning af driftmidler har presset økonomien og skabt ringere forhold på de store velfærdsområder (skoler børn, ældre, socialområdet mm.)

Men hvor galt står det til?
Hvert forår på denne tid er man vidne til en rituel klagesang om, at den kommunale økonomi bevæger sig på afgrundens rand for så til august at få at vide, der var nogle større indtægter og færre udgifter end skønnet i foråret, bl.a. via meget større ejendomssalg end forventet.

Det ritual kan man imødese gentaget i august.

Men 2 ting gør den fremskyndede proces endnu mere uacceptabel.

For det første er det vel rimeligt at tro på et regeringsskifte om ikke så længe, hvilket kan få afgørende betydning for regeringens forhandlinger med Kommunernes Landsforening. Mon ikke man kunne regne med nogle bedre rammer for kommunerne her?

For det andet udelukkes det at øge skattegrundlaget via ejendomsbeskatningen. Ejeren vil stort set ikke kunne mærke noget, da stigninger kan indefryses og først komme til udbetaling ved salg af ejendom.

Roskilde Avis har givetvis fat i en god forklaring på denne mærkværdige proces iværksat af et magt-fuldkomment Socialdemokrati.

Joy skal være minister, men inden da skal et økonomisk skrækscenarie være på plads. Så kan en ny borgmester høste gevinsten via augustritualet og blive populær ved at fjerne nogle af de bebudede besparelser - puh ha hvis det holder stik.

Torben Ankjærgaard
Højen 30, Roskilde

Medlem af Enhedslisten

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk