11. december 2018
(Foto: Anette Gundlach)
(Foto: Anette Gundlach)
Foto: Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jyllinge skoler hvad nu?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jyllinge skoler hvad nu?
Roskilde Avis Paperboy Læserbreve - 09. oktober 2018 kl. 00:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DEBAT:
o Et skoledistrikt
o En overordnet leder

o En skolebestyrelse
Det ER den uomtvistelige ramme for det fremtidige skolevæsen i Jyllinge.

Dette er rammen for det såkaldte 'frie valg' skolebestyrelserne på de to skoler har fået.

'I må selv bestemme' - lover budgetpartierne beredvilligt, og tilføjer : Men husk lige rammen!

Frustrationerne blandt forældre og ansatte i Jyllinge er mærkbar, og den har ikke noget at gøre med, om der skal være små eller store elever på den ene eller anden skole.

Nej dette handler om noget meget værre og meget mere uhåndgribeligt:

Ingen kender forholdene for næste skoleår. Ingen ved hvor de får deres virke. Hverken elever eller ansatte.

'Kammeraterne på vejen - kommer de i skole på samme adresse som mig?

Vennerne i børnehaven - hvor skal de hen???

De børn, der skal i skole de næste år, og deres forældre, får ikke svarene: Børnene kan bare anbringes, som Forvaltningen finder det bedst.

De ansatte ved ikke hvor, og med hvem de skal samarbejde næste år.

Der er ingen, de kan spørge, for ingen kender svarene på de mange spørgsmål, der stilles lige nu.

'Jamen det er jo nu vi skal til at forberede næste skoleår? Lederen må da kunne svare på, hvordan mine arbejdsforhold bliver?

Jamen ingen ved hvem der bliver 'Den nye overordnede leder'!

Hvornår får vi navnet på ham eller hende? Og vores afdelingsleder - her? Hvem er så det?

Det bliver alt sammen først besluttet et godt stykke inde i det nye år.

Jamen mit team? Pædagogerne og lærerne jeg har et tæt samarbejde med? Kan vi fortsætte vores gode samarbejde? Mine børn/ elever. Kan de fortsat læne sig op af mig? Hvem skal jeg lave det vigtige relationsarbejde med næste skoleår????

Spørgsmålene er mange og de hænger ubesvarede, som bolde i luften, og der er ingen til at svare. For ingen, selv i Forvaltningen - kender svarene.

Der skal spares i Roskilde Kommune, på skoleområdet. Rigtig mange penge....26 millioner bare de næste tre år!

Med dette budget, som nu vedtages på næste byrådsmøde onsdag d. 10.10, er alt behændigt lagt til rette. Derefter kan der skrues på alle de håndtag der giver de ønskede besparelser. Klasser kan sammenlægges. Personale kan frit flyttes. Et nyt begreb er behændigt indført: 'Bæredygtige klasser' - (jo det står der i skoleudspillet). Jamen, hvad er det? 18 eller 26 elever i hver klasse, eller ... Ingen ved det.

'Der kommer ikke afskedigelser!' loves der.

Tragikomisk nu, hvor opsigelserne allerede ligger der - på begge skoler. Og - tro mig, der kommer flere!

Der går processionen, som i 'Kejserens Nye Klæder. Med baldakinen hængende over illusionen.

Båret af middelmådige rygklappere, der bekræfter hinanden i genialiteten af deres meget kloge og meget udokumenterede beslutninger. For de har magten til at føre beslutninger ud i virkeligheden, på trods af blinkende røde lygter, og mange advarsler. Overbærende eller småirriterede over de misfornøjede tilråb, forsætter de ufortrødent! 'For vi ved bedst!!!', bekræfter de bedrevidende hinanden!

Hvornår kommer han, den lille dreng der giver lydhørheden en chance, med råbet:

Han har jo ikke noget tøj på!

Kirsten Bjelke

Tillidsrepræsentant på Baunehøjskolen

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk