23. august 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen fik svar i Viby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen fik svar i Viby
Roskilde Avis Paperboy Læserbreve - 14. juli 2019 kl. 04:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I debatten om bosted i Viby, er der fremkommet flere indlæg, der beskylder deltager for nedværdig holdning overfor os psykiske syge.

Nu kan folk, der har skrevet disse indlæg, være undskyldte, hvis de ikke deltog, men kun har læst Roskilde Avises referat af mødet.

Et højst mærkeligt referat, der ikke var et referat, men et partsindlæg, og derfor ikke dækkede, hvad der i virkeligheden skete.

At Roskildes daværende borgmester Joy trak tiden ud, at københavnerne ævlede løs, uden at side noget konkret, ja, man fik hurtig den ide, at ingen af københavnerne havde tilbragt så meget, som en dag, på et bosted, men var fine akademiske medarbejder, der har det med, at udtænke store planer, løsrevet fra enhver virkelighed.

Som f.eks. spørge de psykiske syge, hvad de mener om, at skulle tvangsflyttes til Viby!

For det med, at man skal bo på et bosted, evt. efter dom, gør ikke, man som psykiske syg har mulighed for at vælge et sted, men du skal derhen, sige de fine akademikere.

At så medarbejdere, naboer, andre beboer må leve med de frustrationer, folk får, når de er tvunget til noget, de ikke vil, vedkommer ikke de fine.

Et spørgsmål, der er blevet brugt, som eksempel på deltager nedværdige holdning, var spørgsmålet, om læge, tandlæge, et spørgsmål, der er blevet udlagt som, man ikke ville dele Viby læger og tandlæger med psykiske syge folk.

Intet er mere forkert, for spørgsmålet er ok., og københavner store ukendskab til, var igen slående.

Normalt har et bosted, en fast læge tilknyttet, helst en lokal læge, der let kan komme på besøg, da mange på et bosted, hurtig, bliver så dårlig, at de ikke selv, kan finde ud af, at komme til læge, og der ikke er personale til, at følge dem til læge.

Og på et borgemøde, må folk vel spørge, om det de vil.

Det sørgelige var, at ingen fik svar på de spørgsmål, de stillede!

Hvilket skaber grobund for, mistro til myndighederne.

Nej, skal man komme med noget, der fra beboerne trak møde ned, var det noget, der skete før møde.

En "klaphat", en provokatør, som klaphatten selv kaldte sig, stod uden for, og skreg, nu går vi ind og giver den "gas"!

Hvor han så nævnte tåbelige ting, folk skulle gøre.

Helt uden med trit om, hvad møde skulle være og dreje sig om, nemlig at københavnerne gav fakta, turde tage en debat, om det hensigtsmæssige i at ligge bostedet i Viby.

Ja, det var tåbeligt, men et langt liv i politik, har lært mig, er politikerne presset, få de gerne en klaphat til at stille sig op, og forsøge at ødelægge mødet.

Om det var det, der skete, ved jeg ikke, men tanken er der!

Men alligevel er det mest nedværdige er, at dem, der i læsebreve, skriver, vi psykiske syge blev udsat for en nedværdige behandling, er dem, der selv er de mest nedværdige overfor os psykiske syge.

De kalder os sårbare mennesker.

Nej, vi er ikke sårbare, vi er de stærke, vi har overlevet systemet.

De sårbare af os, har for længst begået selvmord.

Ordet sårbare kom ind, da en meget kendt politikers datter begik selvmord, hvorefter personen opfandt ordet, således at han var fri for at forholde sig til hans svigt, overfor sin datter.

Et svigt, der medførte datterens selvmord.

Desværre er der en del af psykiatriens medarbejders, dem, der aldrig skulle havde været ansat i psykiatrien, der har taget ordet til sig.

For som de ser det, er sårbare jo nogle, der ikke kan selv, så de sårbare, bør sætte sig hen i et hjørne af lokale, og pænt holde deres kæft, mens de kloge, medarbejder ordner alt.

Ja, er de helt stille, kan de få en rød sodavand, endda med et sugerør, men så skal de også være stille, meget!

Derfor anser vi det i LAP, som de værste "lorteord", der kan bruges, over for os psykiske syge.

For et sårbart menneske, er en baby, meget lille barn, 1 højst 2 år, der endnu ikke har lært at overleve.

Og hvis der er noget, vi psykiske syge har lært, så er det at overleve, trods systemet, der ellers gør alt, for at knuse os.

Tror de fem procent medarbejder, flere drejer det sig ikke om, ødelægger alt for os,og alle de gode medarbejder!

Erik Thomsen
Sdr. Ringvej 76, 2-6

Roskilde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk