17. januar 2019
I det nye Idrættens hus er der god mulighed for bevægelse. (Foto: Jan Partoft)
I det nye Idrættens hus er der god mulighed for bevægelse. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Får vi alle børn med til idræt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Får vi alle børn med til idræt
Opdateret 11. januar 2019 kl. 15:53
Roskilde Avis Paperboy Læserbreve - 11. januar 2019 kl. 10:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I december 2018 blev analysen af fritidsaktiviteter blandt børn og voksne offentliggjort. Syddansk Universitet har lavet den grundige analyse for Roskilde kommune som et bidrag til beslutningsgrundlag for fremtidige investeringer på fritidsområdet.

Der er rigtig mange gode informationer i analysen, som kan bruges fremadrettet. Der er også informationer, som giver stof til eftertanke på såvel helt kort sigt som på den lange bane.

Et rigtig positivt signal er, at 88 % af børnene i Roskilde kommune dyrker idræt, sport eller motion i en eller anden form. Nogle er aktive hele tiden, mens andre har lidt pauser ind imellem. Men tilknytningen til idrætsaktiviteter er der for den enkelte. Man er en del af fællesskabet.

Det fremgår også, at børns idræts- eller aktivitetsvaner er meget afhængige af eksempelvis forældrenes deltagelse i tilsvarende aktiviteter. Således er 80% af børnene, der bor sammen med begge forældre idrætsaktive, mens tallet kun er 71%, hvor den ene forælder er alene med barnet.

Det er lidt tankevækkende.
Et andet aspekt er forskellen på andelen af børn, der dyrker idræt eller andre fritidsaktiviteter, fra henholdsvis familier med vestlig baggrund, hvor som nævnt 80% af børnene deltager, mens deltagerfrekvensen alene er 53% af børnene fra familier med ikke-vestlig baggrund. Og her er der yderligere den udfordring, at forskellen er endnu mere fremtrædende for pigernes vedkommende.

Det er et område, vi må tage meget alvorligt i den kommende tid. Vi må såvel fra den kommunale forvaltning, skolerne, sports- og fritidstilbuddene og ikke mindst i den daglige kontakt mellem børn og voksne arbejde for, at flere børn og unge fra de familier, der ikke har samme tradition som andre for at dyrke idræt eller at sende børnene til fritidsaktiviteter, kommer ud og udvikler sig i fritiden sammen med andre børn og unge.

Det være sig i sportsklubber med idræt og motion eller som spejdere eller andre aktiviteter, hvor man inddrages i et fællesskab med andre børn og unge og får nogle erfaringer og kompetencer, som den pågældende ellers ikke vil få.

Hvis det for nogle familier er økonomien - betaling af kontingent til en sportsklub eller anden aktivitet, der er udfordringen og forhindringen for, at et barn kan udfolde sig med disse aktiviteter, er der i Roskilde kommunes budget afsat midler til et "fritidspas", hvor man ud fra konkret behov kan få dækket kontingentomkostningerne for et barn i en passende periode.

Vi skal sikre, at de børn, der vokser op i Roskilde kommune får en god start i livet og bliver til gode samfundsborgere med en god opvækst og bliver en del af fællesskabet. De må ikke blive afkoblet fra fælles oplevelser omkring idræt, spejder- eller andre fritidsaktiviteter på grund af svag økonomi i familien eller familiemønstre, som ikke lige understøtter en sådan aktivitet.

Jens Børsting
byrådsmedlem (S)
medlem af Kultur-

og Idrætsudvalget.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk