18. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Affald i naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Affald i naturen
Roskilde Avis Læserbreve - 27. juni 2019 kl. 10:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er med stor ærgrelse, at jeg på gader og stræder, i blomsterbedet på Stændertorvet, i Palæhaven og ja, snart alle vegne ser, at der efterlades alle mulige former for affald med en forventning om, at der kommer andre mennesker og rydder op efter sig.

Da affaldet smides alle mulige steder, kan maskiner ikke samle det op og skal vel egentlig heller ikke. Den uansvarlige, ligegyldige holdning skal ændres, så man selv tager ansvar for, at ens eget affald ender de rigtige steder, altså i de affaldsbeholdere der findes rigeligt af. Der er også problemer ved vejene, hvor man ser at der bliver smidt affald ud af bilerne, hvilket også viser en utrolig ligegyldig holdning over for ens egen forurening. Der må ske en holdningsændring.

Der findes byer og lande i verden f. eks. Singapore og USA, hvor den indstilling koster en ikke helt lille bøde. Her findes der ikke affald på gader og veje. Man kan i lighed med disse lande og byer ansætte nogle opsynsmænd i Roskilde kommune, der så samtidig kan være forgangskommune i den her forbindelse, der har bemyndigelse til at uddele bøder, når de opdager, at affaldet ikke ender de rigtige steder. Finansieringen til at aflønne disse opsynsmænd, kan jo komme fra de besparelser, der så kommer fra kommunens ren- og vedligeholdelses afdeling, der ellers skulle fjerne affaldet.

Jeg talte den anden dag med en person fra kommunens ren- og vedligeholdelses afdeling i Palæhaven som oplyste, at der er tale om at lukke adgangen til haven pga. ovennævnte problem. Det betyder så, at ingen får mulighed for at nyde den ellers smukke Palæhave.

Sluttelig tænker jeg, at opgaven med at redde klimaet m.v. ser sort ud, hvis udgangspunktet er en så uansvarlig, ligegyldig holdning til en så almindelig, selvfølgelig ting som at fjerne sit eget affald.

June Vestergaard Pedersen
Bredgade 5b st. th.

Roskilde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk