12. juli 2020
(Foto: Jan Partoft)
(Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udstilling om Sukkerhusets fortid en fin idé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udstilling om Sukkerhusets fortid en fin idé
Roskilde Avis Læserbreve - 20. juni 2020 kl. 06:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Per Steenholdt og Enhedslistens Jonas Paludan anbefaler i et indlæg her i avisen, at Sukkerhusets historie markeres med en udstilling om slaveriet, eftersom Sukkerhuset aftog råvarer fra de Dansk-Vestindiske øer. Som jeg erindrer det, er forslaget ingenlunde nyt, idet Enhedslisten tidligere har fremsat spørgsmål herom i byrådet.

arrow Læs også: Kronik med forslag: Slaverne bør mindes i Sukkerhuset

Som de to skribenter anfører, ønsker de at bygge noget op og ikke at rive ned, og det vil jeg gerne kvittere for. Hvis historien om Sukkerhuset samtidig kan få en lokalhistorisk dimension i en spændende udstilling og ikke blot omhandle slaveriet generelt, så er ideen glimrende. Det er i den anledning værd at minde om, at man på Skibsfartsmuseet i "Rom-byen" Flensborg har en fin markering af netop dette emne, hvor indholdet har stor relevans for Flensborg som hovedstad for produktion af rom.

Jeg er overbevist om, at man i Romus bestyrelse vil være lydhør over for forslagets konstruktive tilgang til fortiden. Det vigtige er netop, at vi ikke etablerer en slags "billedstormerbevægelse", der blot vil have en fordummende effekt, men i stedet perspektiverer vores fortid i en nutidig kontekst - som jo til enhver tid er historiens fornemste formidlingsopgave. Skulle materialet ikke række til en udstilling, som har den fornødne lokalhistoriske relevans, bør Sukkerhusets fortid under alle omstændigheder markeres for borgere og gæster.

Karsten Lorentzen (DF)
medlem af byrådet og

bestyrelsesmedlem i ROMU.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk