11. december 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S-tog gavner ikke pendlerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S-tog gavner ikke pendlerne
Roskilde Avis Læserbreve - 22. september 2019 kl. 00:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til borgmester Tomas Breddam
Jeg har set, at du vil mødes med transportminister Benny Engelbrecht for at drøfte tog og vejforbindelserne til Roskilde.

Jeg kan se, at du gerne vil have S-tog til Roskilde og du er ked af nedprioriteringen af fjerntog gennem Roskilde.

Jeg er pensionist i dag, men har været pendler både fra Roskilde og Hvalsø til København, jeg har kørt strækningen Roskilde - Høje Tåstrup mange gange, også før der blev lavet 4 spor på den strækning.

Høje Tåstrup station og 4 spor blev anlagt i 1986 for at få en mere smidig trafik og mindre ventetid mellem Roskilde og København, jeg kan huske vi pendlere med det samme kunne mærke forskellen, der var ikke mere behov for at vente på et andet tog, der havde førsteret til sporet, de 2 ekstra spor resulterede i at rejsetiden blev kortere.

Derfor vil jeg gøre dig opmærksom på et problem, hvis der skal S-tog til Roskilde. S-toget skal bruge 2 spor derfor vil der kun blive 2 spor til fjern- og regionaltog på hele strækningen mellem København og Roskilde. Når et regionaltog standser ved Trekroner kan andre tog ikke overhale og bliver derved forsinket.

Regionaltog skal vel stadig standse ved Trekroner og ikke kun S-tog?

Jeg tror, at der er risiko for at alle fjerntogene bliver flyttet over på Køge strækningen på grund af trængsel med kun 2 spor.

Jeg mener, at S-tog til Roskilde ikke gavner pendlerne, rejsetiden til København med S-tog er længere, fordi der vil blive mange stop undervejs.

Ole Sylvester-Nielsen
Skovlyst 75 A

Roskilde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk