6. april 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Prisen på at slå et menneske ihjel: 1500 kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prisen på at slå et menneske ihjel: 1500 kr.
Roskilde Avis Læserbreve - 30. januar 2020 kl. 00:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er, hvad det koster en kvinde at trodse både trafikofficials anvisninger og skiltning ved at køre mod ensretningen og derved frontalt ind i den 18-årige roskilde cykelrytter Andreas Byskov Sarbo, der døde af sine kvæstelser den 1. juni sidste år. Andreas kørte for Team NPV - Carl Ras Roskilde Junior. Til sammenligning koster det en bøde på 2.000 kr. (bøde + gebyr) samt et klip i kørekortet at tale i håndholdt mobiltelefon under kørsel.

I en sammenlignelig sag for et års tid siden - der lykkeligvis ikke endte tragisk - hvor advokat og hofjægermester Christian Kjær blev kendt skyldig i ved et cykelløb bevidst at have påkørt en trafikofficial med lav fart, så han fik et blåt mærke på knæet, lød dommen på 30 dages betinget fængsel samt frakendelse af kørekortet i et år og dertil en bøde på 10.000 kroner. Som tillægsstraf blev han vanæret ved at dronningen fratog ham hans titel som hofjægermester og udelukkede ham fra det kongelige selskab, hvor han ellers var en "kær" gæst.

Til trods for, at de 2 sagers præmisser i udgangspunktet er ens, men følgerne ultimativt alvorligere i den aktuelle sag, er forseelsen bedømt som en petitesse, hvor der i virkeligheden er tale om uagtsomt manddrab - begået på grund af trodsighed!

Kvindens handling kan kun anses som helt bevidst, da hun valgte at trodse 2 officials og adskillige skilte og afspærringer, som viste, at vejen pga. cykelløb var ensrettet og indkørsel forbudt. Området ligger oven i købet i kvindens nabolag, og det er ikke første gang, at der afholdes cykelløb dèr, så hun burde kende til restriktionerne i den forbindelse. Ved et cykelløb - og andre (sports)arrangementer - skal trafikanter respektere anvisninger fra løbets officials på samme måde, som hvis der havde været tale om politifolk.

Hvis hendes forklaring om at have overset både skiltningen og de 2 trafikofficials vejledning skal stå til troende, må hun jo være både døv og blind, og dermed være fradømt kørekortet for bestandig. Hendes handling kan kun betegnes som særdeles hensynsløs og foragtelig.

Forhåbentlig ankes dommen af Dansk Cykelunion, så kvinden kan få den straf hun fortjener for at have frarøvet et ungt talentfuldt menneske livet! Den aktuelle dom er en hån mod almindelige menneskers retsfølelse!

Carsten Hogstad
Søparken 80.
Svogerslev.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk