21. november 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Penge til fritids- og idrætsliv i Lejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Penge til fritids- og idrætsliv i Lejre
Roskilde Avis Læserbreve - 10. november 2017 kl. 16:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DEBAT: Kære Claus og Laith
Det er meget fint, det I nævner, der er tilført fritids- og idrætslivet i de sidste fire år, hvor SF har siddet for bordenden.

På fire år kunne I have sat meget mere i gang, i stedet for har det været udsættelse på udsættelse. I skriver så flot, at Osted har fået en kunstgræsbane, men det har vi ikke. Den er på "tegnebrættet" og har været det i fire år. Osted Idrætsforening må selv betale kr. 400.000 til projektet, for at det kan blive til noget. De 400.000 kr. kunne være brugt på ungdomsarbejde, rejser, materialer samt uddannelse af trænere og ledere. Der er ingen andre foreninger i kommunen, der har skudt penge i kunstgræsbaner, hverken i Lejre eller Hvalsø.

I skriver også, at Bramsnæsvighallen og Osted har fået fitness centre. Osted har haft fitness center i 22 år, hvor vi selv har betalt hvert et redskab og stået for reparationer og vedligeholdelse af redskaber og lokaler. Vi har aldrig søgt om tilskud til noget i vores motionslokale.

Vi har siden 2015 sendt ansøgning om at få en udendørs fitness sti med forskellige redskaber. Den store idrætsundersøgelse, som Lejre Kommune har fået udarbejdet, fortæller klart, at et stort antal borgere i kommunen ønsker udendørs træningsmuligheder, hvor hver enkelt kan træne individuelt på den tid af dagen, som passer bedst. Det er et punkt i idrætsundersøgelsen, der ikke er til at tage fejl af.

Siden 2015 har vi også haft ansøgning om nyt køkken i Klubhuset. Køkkenet, der er fra 1975, er udtjent og lukningstruet af Levnedsmiddelkontrollen. Ligeledes samme år har vi sendt ansøgning om tilbygning til Klubhuset. I 2004 sendte vi den første ansøgning om tilbygning til Ostedhallen, hvor der kan være plads til et aktivt fritids-, idrætslig- og kulturliv.

Det kan godt være, at det nuværende flertal i Kommunalbestyrelsen har smukke ord om et aktivt fritids- og idrætsliv, men der er ikke handling og penge bag disse ord.

Den 21. november må vi have nogle ind i kommunalbestyrelsen, der vil sidde for bordenden og gøre noget for et mere aktivt fritids- og idrætsliv i Lejre Kommune. Det skal ikke kun være fine ord, udsættelser og nej til alt, der bliver foreslået og søgt om.

Jens Andersen
Formand for Osted Idrætsforening

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk