14. november 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overvej penge fra klima til børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overvej penge fra klima til børn
Roskilde Avis Læserbreve - 19. oktober 2019 kl. 15:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

S, DF og R er blevet enige om et budget for 2020, der omfatter besparelser på børn, ældre og udsatte borgere. Nogle af besparelserne kunne være undgået ved at hæve grundskylden, men byrådsflertallet tøver med at bruge den mulighed, selvom regeringen har givet Roskilde lov til at gennemføre en stigning svarende til en indtægt på 30 millioner kroner. Borgmester Thomas Breddam (S) begrunder tilbageholdenheden med, at andre svagere stillede kommuner har større behov for at benytte sig af de skattestigninger, regeringen vil gå med til for kommunerne samlet set. Eksemplet viser, hvor bøvlet det kan være at benytte skattestigninger som middel til at undgå nedskæringer i den offentlige service. Derfor må byrådet se på, hvor det kan effektivisere eller skære ned for at få budgettet til at hænge sammen.

Jeg mener byrådet bør undersøge, om pengene til børn, udsatte og ældre kan skaffes ved, at kommunen bruger færre penge på at få skruet ned for drivhuseffekten. Overbelastningen af atmosfæren med drivhusgasser er måske verdens alvorligste miljøproblem. Men det er et globalt problem, der først og fremmest skal håndteres af FN, EU og nationalstaterne. I regi af FN er verdens lande blevet enige om Parisaftalen, som EU vil opfylde under et. Danmark skal bidrage til EUs indsats ved at skære på udledningen af drivhusgasser med 39 % inden 2030. Det gælder indenfor områderne landbrug, transport og boliger. Lige nu er regeringen i gang med at finde ud af, hvordan Danmark indfrier det mål og i et videre perspektiv, hvordan man kan indfri det store folketingsflertals mål om at skære 70 % inden 2030.

De nødvendige reduktioner skal jo gennemføres rundt omkring i den nære danske virkelighed, som byrådene forholder sig til. Derfor skal kommunerne jo også bidrage til kampen i sidste ende. Men efter min mening bør den ikke være løsrevet fra EUs og statens indsats. Fordi problemet er så alvorligt og stort, er det vigtigt, at Danmark som helhed får så stor en reduktion for hver krone som muligt. Men hvis hver enkel kommune tumler med sine egne planer for CO2-reduktioner løsrevet fra heleheden, er det netop ikke sikkert, at den samlede danske indsats bliver effektiv.

Roskildes byråd har vedtaget en strategisk klima- og energiplan 2019-2022 med en lang række initiativer. Den får senere følgeskab af en handleplan, der sætter kroner og øre på, hvad initiativerne koster. Mange af ideerne i planen er fornuftige, også af mange andre grunde end hensynet til CO-reduktioner. Men hvis et initiativ alene er begrundet i, at kommunen skal nå et bestemt mål for reduktion af drivhusgasser, er der en risiko for at kommunen kommer til at gennemføre for dyre reduktioner og dermed - uden effekt på klimaet - bruger penge, der kunne være gået til den nære velfærd.

Selvom jeg har generelt har stor respekt for det kommunale selvstyre mener jeg, at det danske bidrag i klimakampen skal styres af staten, der har overblikket til at gøre indsatsen så omkostningseffektiv som mulig. Som lægmand må jeg indrømme, at er det meget vanskeligt at gennemskue hvilke klimatiltag, der tjener til at høste politiske point og hvilke, der er effektive. Men så længe budgetterne for vores børn, ældre og udsatte er nødlidende, bør byrådet nøje overveje, om der kunne være penge at hente til dem ved at se på om det rent kommunale bidrag til klimakampen er effektivt.

Pauli Andersen
freelancejournalist (DJ)

Teglvænget 69
Roskilde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk