5. april 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvor skal Absalons lærere parkere?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor skal Absalons lærere parkere?
Roskilde Avis Læserbreve - 04. januar 2020 kl. 00:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til Roskilde Kommune, Afdeling Veje og Grønne områder, Administration og By Kultur og Miljø

Vi er en større gruppe lærere, pædagoger og Tap'ere på Absalons Skole, som er bosat forskellige steder udenfor Roskilde. For at få dagligdagen til at fungere bedst muligt i den tid, der bliver tilovers før og efter en arbejdsdag, er vi derfor nødsaget til at komme til og fra arbejdspladsen med bil.

På nuværende tidspunkt parkerer vi allerede et stykke væk fra skolen - nemlig ved Kildegården. Vi har ved et tilfælde fundet ud af, at den parkeringsmulighed bliver tidsbegrænset. Det er den parkeringsplads, som vi er blevet henvist til, eftersom Absalons Skole ikke har en parkeringsplads til ansatte, og vi vil derved blive den eneste skole i Roskilde kommune, hvor de ansatte ikke har mulighed for at parkere uden tidsbegrænsning i skolens nærområde.

Vi er meget ærgerlige og forundrede over, at I nu vil tage den parkeringsmulighed fra os ved at henvise os til en plads (Roskilde Kongrescenter og Gustav Wieds Plads), der for det første er endnu længere væk fra skolen, og for det andet er der en usikkerhed om at få en plads, når der er arrangementer. Vi oplever det som en prioritering af en gruppe mennesker, der måske bruger Kildegården 1 gang om ugen frem for en gruppe, der arbejder med kommunens børn og unge og kommer der hver dag.

Vi tror selvfølgelig ikke, at Roskilde Kommune specielt går efter lærerne, pædagoger og Tap'ere på Absalons Skole, men alligevel giver det os en følelse af at være uvelkomne i kommunen. Konsekvensen af jeres beslutning kan blive, at der kommer endnu mere tryk på det i forvejen pressede psykiske arbejdsmiljø, da vi kan blive nødsaget til at bruge pauserne mellem timerne på at flytte/sætte uret på vores biler (hvilket er en ulovlig handling, som I faktisk kan tvinge os til). Det vil altså kunne resultere i en mere stresset og presset hverdag og i værste fald kunne betyde at nogle ville søge efter bedre forhold i andre kommuner, for at få en hverdag til at hænge sammen.

Ansatte ved Rådhuset har parkeringstilladelser, hvilket også kunne være det simple løsningsforslag for ansatte på Absalons Skole. Et antal parkeringstilladelser, der kunne være gældende for hverdage i tidsrummet kl. 7:00-16:00 for Kildegården eller Bønnelycke, kunne være med til at gøre en kæmpe stor forskel for os. Tilladelserne kunne med fordel administreres af lederen på Absalons Skole. Vi ser frem til at høre fra Jer og er selvfølgelig klar til en dialog.

Lærere, pædagoger og Tap'ere på

Absalons Skole.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk