15. oktober 2019
Jan Herskov, formand for DF i Roskilde.
Jan Herskov, formand for DF i Roskilde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvilket Roskilde ønsker du

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvilket Roskilde ønsker du
Roskilde Avis Læserbreve - 06. oktober 2019 kl. 00:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter kommunevalget i 2017 fik Socialdemokratiet flertal alene i Roskilde byråd. Man må så erkende, at lige siden er det gået støt og roligt ned ad bakke for kommunen og ikke mindst dens økonomi.

Som så mange gange før så lover og lover Socialdemokratiet til valgene, og så bliver det ganske anderledes, når hverdagen melder sig.

I Roskilde er vi lige nu i den situation, at kommunes budget ikke hænger sammen. Der skal akut i år spares i omegnen af 40 millioner kroner, hvis det ender med at kunne gøre det.

Nogen af de områder som man gerne vil spare på er Dansk Folkeparti bare imod.

Det er blandt andet hjemmeplejen og dermed de ældre, hvor man i forvejen er hårdt presset. Dette område vil man spare 2 millioner på oveni i de årlige besparelser man har opereret med i årevis. Et andet område er børn og unge med psykiske problemer hvor man mener at man kan spare 1 million, som ellers var afsat i budgettet.

Sådan kan man blive ved, og hele tiden skal man høre Socialdemokratiet sige, at der absolut ikke er tale om serviceforringelser overfor borgerne. Det er bare lige præcis det der er tilfældet.

Samtidig er det er også serviceforringelser, når Roskilde kommune har været nødt til at indføre ansættelsesstop rundt om i kommunen, så den rigtige og ordentlige service ikke kan gennemføres. Der har ikke været et overforbrug, men et større behov end man har budgetteret med trods advarsler.

Det er et resultat af dårlig økonomisk ledelse, og det er måske ikke så underligt at Roskildes nu tidligere borgmester Joy Mogensen rigtig gerne ville forlade butikken, da hun fik muligheden og blive minister i stedet for.

Hvordan kan det så gå så galt ?

Et eksempel er vel at flertallet med Socialdemokraterne i spidsen valgte at bygge en ny svømmehal sammen med en gammel svømmehal midt inde i byen.

Dansk Folkeparti var meget imod og foreslog en anden placering. Ved en anden placering ville man havde kunne bygge en ny svømmehal for ca. kr. 80 millioner. Den svømmehal som Socialdemokraterne står i spidsen for kommer til at koste borgerne i Roskilde mindst kr. 175 millioner. Det er så mens at vi ikke har råd til basale behov på vores kernevelfærd og på ringe vedligehold på kommunens ejendomme, hvor det regner gennem tagene og indeklimaet er i bund m.v. Man må undre sig over deres valg.

Politik er et spørgsmål om prioriteringer.

I Dansk Folkeparti prioriterer vi anderledes end de prestige projekter, som Socialdemokraterne står for.

Jan Herskov, formand
Dansk Folkeparti, Roskilde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk