14. oktober 2019
Henrik Stougaard og Enhedslisten i Roskilde ser nye muligheder for at lave et bedre budget uden omfattende besparelser.
Henrik Stougaard og Enhedslisten i Roskilde ser nye muligheder for at lave et bedre budget uden omfattende besparelser.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsigtig ros til S fra Enhedslisten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsigtig ros til S fra Enhedslisten
Roskilde Avis Læserbreve - 02. oktober 2019 kl. 15:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DEBAT: Tirsdag den 1. oktober holdt Økonomiudvalget i Roskilde Byråd et ekstraordinært møde på opfordring fra Enhedslisten.

På mødet blev vi positivt overraskede over, at socialdemokraterne i væsentligt omfang støttede et meget grundlæggende budgetforslag fra os.

Eneste beslutningspunkt på dagsordenen var nemlig stillingtagen til, hvorvidt Roskilde kommune skulle søge om andel i statens 'sanktionsfri pulje' med hensyn til at forøge de kommunale indtægter gennem skatteforhøjelser.

Før tirsdagens ekstraordinære møde var Enhedslisten de eneste i byrådet, der havde fremsat sådanne forslag.

Vi foreslog at bruge grundskatterne som et af redskaberne til at skabe bedre balance i kommunens økonomi.

Konkret er vores forslag at forhøje grundskatterne til maksimumgrænserne. Det lyder værre end det er.

For lige præcis denne form for skattestigning vil for den enkelte private husejer - på grund af de nye regler - i alt væsentligt først forfalde til betaling når ejendommen til sin tid bliver solgt.

Socialdemokraterne overraskede på mødet ved at fremsætte et forslag om at søge adgang til mere end 1/3 af det beløb, som Enhedslisten har foreslået. Efter en årrække giver godt 90 mio kr. om året mere i kommunale indtægter, nemlig når sanktionerne er fuldt nedtrappet.

Med støtte fra både Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og de Radikale fik dette A-forslag flertal, og ansøgningen er nu afsendt.

Opbakning til dette forslag er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at S under forhandlingerne om næse års budget i weekenden vil støtte at disse ekstra indtægter fra skattestigninger kommer med i næste års. Men det peger ret kraftigt i den retning.

Sker dette, tegner der sig en spændende ny mulighed for et budget-flertal. Nemlig muligheden for at sammensætte et budget, hvor man fra forårets katalog over spare-ideer, kaldt 'pinse-pakkerne', kan nøjes med budgetforbedringsforslagene i pakke 1, og udelade de mere omfattende besparelser og nedskæringer fra pakkerne 2 - 4.

Dette er muligt pga. en kombination af tre forhold: Flere indtægter fra grundskatteforhøjelser, de forbedrede pris- og løn-skøn samt en positiv afklaring omkring KL's aftale med regeringen.

Nu bliver det spændende, om denne nye mulighed kan samle et progressivt flertal i weekendens budgetfor-handlinger om Roskilde Kommunes økonomi for næste år.

Enhedslisten er i hvert fald klar.

Enhedslistens byrådsgruppe
Susanne Lysholm Jensen og Henrik Stougaard

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk