6. august 2020
Leif Skov er meget kritisk overfor Black Friday og Roskilde Avis.
Leif Skov er meget kritisk overfor Black Friday og Roskilde Avis.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endnu en sort fredag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endnu en sort fredag
Roskilde Avis Læserbreve - 08. december 2019 kl. 12:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er så trist, så trist. Vikingeskibsmuseet og Jyllinge Nordmark er stormflodstruet. The Ice is Melting at the Poles.

Naturen mister insekter og blomster, bilister spilder dagligt timer på danske veje. Verden er på vej mod en temperaturstigning på over 3 grader. I dét lys kan det stærke fokus på Sorte Fredag virke absurd.

Roskilde har - som Danmark i øvrigt - netop overstået endnu en Sort Fredag. Annoncebladet i Roskilde iførte sig endnu en gang forbrugerismens førertrøje.

Annoncebladet er jo ikke i felten for at redde lokalhandelen, julebelysningen eller julemarkedet, men for at optimere den annoncemængde, bladet lever af. Det er hverken odiøst eller overraskende. Bladet var i særlig grad sort læsning op til Sorte Fredag.

Tænk, hvis annoncebladet ville anvende sine begrænsede journalistiske ressourcer til - igen og igen - overordnet og grundlæggende at beskrive truslerne mod verden og lokalsamfundet - og vise veje til, hvordan vi passer på det og styrker det. CO2-udledningen og forbrugerismen er blandt de alvorligste trusler mod vores fremtid.

Det er vist velkendt, at analysevirksomheden Pricerunner flere gange dagligt året rundt får indberetninger om 35.000 produkter fra flere tusinde butikker. Et klart mønster er, at priser i måneder op til Sorte Fredag langsomt sættes op - for så at tage et dyk i Sorte Fredag-ugen.

I dette års Sorte Fredags-kampagne udtaler mere end halvdelen af forbrugerne, at de ikke stoler på tilbuddene. En del føjer til, at de foretager Sorte Fredag-køb alligevel "for at opleve stemningen" og "for at finde de gode tilbud, der trods alt er".

Medier fokuserer mest på landets omsætningsrekord og - i stilhed - deres annoncefremgang. De sætter ikke Sorte Fredag ind i dén større sammenhæng af fusk og klimaødelæggelse, hvor den rettelig bør placeres.

Læg til ovenstående, at en stor del af Sorte Fredag-handelen foregår som E-handel, som løbende og i stigende omfang udhuler den lokale detail-handel. Det synes vel dokumenteret, at en del af de borgere, der starter med E-handel i forbindelse med Sorte Fredag, bliver i E-handelens CO2-svinende favn.

Tænk, hvis vore medier ville være med til at værne om vores lokalsamfunds mennesker og øvrige værdier. Generel optimering af forbrug er ikke et ønskeligt mål. Optimering af bæredygtighed er et ønskeligt og nødvendigt mål.

I Byens Hus i Roskilde var der Green Friday i fredags. Hvorfor så mange Karl Smart-navne på engelsk ?

Grøn Fredag er et bytte-marked.

Det var ikke mange linjers omtale af Grøn Fredag, det lokale annonceblad havde fået plads til i sin kamp for lokalsamfundet.

Leif Skov
Duebrødrevej
Roskilde.
Svar

Leif Skov har fuldstændig ret i, at annoncerne betaler, så Roskilde Avis kan udsendes gratis to gange om ugen til alle husstande i Roskilde-området.

Jo flere annoncer i avisen, desto mere plads bliver der samtidig til redaktionelt lokalstof - derunder indlæg fra Leif Skov og andre kritiske læsere.

red.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk