18. december 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bliver det din tur næste gang?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bliver det din tur næste gang?
Roskilde Avis Læserbreve - 19. november 2017 kl. 12:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DEVAT Hører du til en af dem, som nyder at opholde dig ugenert i din egen bolig, uden forstyrrende indblik fra naboer? Eller måske lige nu har et uforstyrret kig til mark og skov?

Samtidig med dette, har du en bygning eller jordstykke i baghaven, som meget vel kunne risikere at blive boliger for nye skatteborgere, hvis det står til den siddende kommunalbestyrelse.

Gang på gang kan man læse/hører man om, at Roskilde Kommune udsteder byggetilladelser i flæng, hvor der slet ikke skulle have været givet en tilladelse, på grund af fejl i sagsbehandlingen.

Det er som om at det, for forvaltningen, kun drejer sig om én ting. Nemlig flere boliger/skatteborgere til byen!

At det så går ud over de borgere der allerede bor her, og faktisk er glade for at bo her, det blæser forvaltningen højt og flot på.

Jeg er en af dem som har fået "lejere" i baghaven, 13,5 meter fra mine vinduer, og på forhøjet terræn (ej lovligt)! Det siger vist sig selv, at der fra nu af, intet privatliv er mere i min bolig - og i min(vores) have. For ikke at tale om støjniveauet når de opholder sig udendørs, eller har døre/vinduer åbne. Også lyspåvirkning fra lamper, er nu en del af min hverdag.

Det skal nævnes at Roskilde kommune var gjort opmærksom på den tætte placering, både til skel og afstanden mellem bygningerne, inden byggetilladelsen endeligt blev givet. Byggeriet i øvrigt opstartet flere måneder før byggetilladelsen, blev givet. Forvaltningen naturligvis informeret, også om dette forhold. Foretog sig dog intet!

Efterfølgende, og nu gennem mere end to og et halvt år, ved henvendelse til byggesagsbehandleren, Torben Jørgensen, byrådet og avisartikler, bliver vi (ti andelshavere) blot fejet af. Sikkert i håb om at vi ikke kender paragrafferne, og på et tidspunkt opgiver.

Jeg/vi ved med sikkerhed, at den byggetilladelse er ulovlig (rigtigt mange forhold), og alligevel lader de denne bygherre te sig, præcis som han vil. Blot det skaffer boliger til byen.

At han har startet byggeri før tilladelse, at han har "glemt" at oplyse bebyggelsesprocent (nok fordi den overskrider maksimum på 70 procent, med mere end 15 procent!), at han har fældet vores træer, og truet os og vores landinspektør, og så i øvrigt bygget ind over skel, (og meget meget mere), det skeler forvaltningen slet ikke til.

De giver ham da selvfølgelig også ibrugtagningstilladelse (dog kun midlertidig, på grund af en retssag om skellet), selvom vi, gentagne gange - på skrift, og blandt andet af selveste Torben Jørgensen - er blevet lovet det modsatte! Ved et kort møde forleden, blev det undskyldt: ikke at der var givet ibrugtagningstilladelse, men at de var kommet til at love os at der ikke ville blive givet en!! Forvaltningen hævder endda at vi endnu ikke har vundet retten til vores jord (hævd), selvom en landinspektør har afgjort skellets placering. Bygherre har dog anket, men skellets placering er dog afgjort, indtil det modsatte er bevist! Det er da vist almindelig retspraksis.

Det er helt tydeligt, at forvaltningen, som den er i dag, gør alt hvad der står i dens magt, for at skaffe boliger til byen, på bekostning af de som allerede bor - og betaler skat - i byen.

Måske det er tid til at prioritere velfærden højere, end diverse (prestige)byggerier, der skyder (ulovligt?) op alle vegne i Roskilde kommune, for tiden.

Helle Olsen
Københavnsvej 90B
Roskilde.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk