20. august 2018
(Foto: Anette Gundlach)
(Foto: Anette Gundlach)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Badevandet i inderfjorden kan være farligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Badevandet i inderfjorden kan være farligt
Roskilde Avis Læserbreve - 21. juni 2018 kl. 09:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DEBAT: Roskilde kommune advarer ikke om, at vandet i inderfjorden kan være forurenet. Det kan medføre risiko for at blive smittet, blandt andet med kolibakterier. Jeg synes, at det er at skalte og valte med borgernes helbred. Jeg har hørt, at der kommer advarselsskilte op nede ved den lille strandbred ved Vikingeskibsmuseet, den såkaldte Havnepark. Men der er ingenting sket endnu.

Inderfjorden er ikke egnet til at bade i på grund af risikoen for forurening. Det har miljøafdelingen vidst gennem de sidste par år, har jeg hørt fra pålidelig kilde. Men det er ikke noget, borgerne har fået at vide. Vi har netop haft en periode med megen varme, ingen blæst og stillestående vand i inderfjorden. Det er en af den slags situationer, hvor der meget let kan udvikles bakterier, eksempelvis kolibakterier. Jeg er selv blevet smittet med kolibakterier og har været igennem en skrap penicillinkur, efter at have badet flere steder ude langs Frederiksborgvej. Jeg har hørt, at jeg ikke er den eneste.

Kommunen advarer mod overløbsvand efter regnvejr. Det tilrådes, at man ikke bader før to dage efter, at det har regnet. Det ved vinterbaderne også. Fint nok. Det er også velkendt, at bunden i inderfjorden er en gammel losseplads med affald fra blandt andet det garveri, der fandtes i byen for år tilbage.

Vandkvaliteten bliver målt 10 steder i kommunen, blandt andre Vigen og Veddelev, og målingerne bliver offentliggjort. Men der bliver ingen steder advaret om, hvor risikofyldt det kan være at bade i inderfjorden. Hvorfor ikke, kære politikere?

Åbenhed og ærlighed øger troværdigheden.

Med venlig hilsen
Lis M. Frederiksen

Provstestræde 1, lejl. 13
4000 Roskilde

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk