
Oplysningen om, at lægevagten ikke længere er fast bemandet i Ringsted, vækker harme hos flere politikere i Ringsted Byråd.
Ringsted Kommunes borgmester Henrik Hvidesten (V) agter at gå videre med sagen.
- Jeg bliver især sur over, at Praktiserende Lægers Organisation vælger at kalde det en effektivisering. Det er det ikke, det er en serviceforringelse. Og så er jeg sur over, at det kommer som en tyv om natten. Det er simpelthen ikke godt nok, siger Henrik Hvidesten.
Formanden for Ældre- og Genoptræningsudvalget Benny Christensen (S) er også stærkt utilfreds med ændringerne.
- Det er uanstændigt. Så er vi jo tilbage ved, hvordan det var i gamle dage. Man skærer ned for servicen for en by af Ringsteds størrelse. Jeg ved jo godt, hvordan det her ender. Så er det noget med, at borgerne i Ringsted skal sidde derude på Knud Lavard Centret og vente til, der kommer en læge.
De to politikere er enige om, at byrådet nu må i aktion.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her