5. juli 2020
2A028A9B-E7B4-4897-9F74-2DA3D3524B7A
gallery icon

Se billedserie

Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Voldsomt uheld med seks til otte biler: En person fløjet til Rigshospitalet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voldsomt uheld med seks til otte biler: En person fløjet til Rigshospitalet
Opdateret 26. juni 2020 kl. 14:34
Ringsted - 26. juni 2020 kl. 11:28
Af Christina Ledertoug
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var uopmærksomhed hos en eller flere bilister, der fredag formiddag førte til, at op mod otte biler stødte sammen på Vestmotorvejen mellem Sorø og Ringsted.

- Nogle havde tilsyneladende ikke opdaget, at der var kø på motorvejen, siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Omkring ti personer måtte tilses af de mange ambulancer, som var ilet til stedet. En af de tilskadekomne blev fløjet med lægehelikopter til Rigshospitalet.

Fredag over middag lyder meldingen, at alle de involverede slap fra harmonikasammenstødet uden alvorlige skader.

Derfor sendte politiet heller ikke en bilinspektør til stedet for at undersøge omstændighederne, som det er kutyme i sager med alvorlig personskade.

Det var udelukkende voksne, der var involveret i harmonikasammenstødet, enten som førere af biler eller passagerer.

Politiet har fredag klokken 13.30 ikke talt med personen, der blev fløjet til hospitalet.

Dog oplyser Martin Bjerregaard, at der ikke umiddelbart er nogen sigtelser på vej i sagen.

- Som det ser ud nu, tyder det ikke på, at nogen står til en straf for lovovertrædelser, siger han.

Politiet modtog klokken 10.42 melding om, at der på Vestmotorvejen i vestgående retning kort efter afkørsel 36 Ringsted Nord, mellem Ringsted N og serviceanlæg Tuelsø var kørt flere biler sammen og at adskillige biler var involveret i ulykken.

Klokken 12.19 blev et spor åbent, så bilister kunne passere forbi uheldsstedet. På det tidspunkt manglede man fortsat at få flyttet nogle havarerede køretøjer.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk