20. februar 2020
En dramatisk togtur endte søndag med en anholdelse af en 45-årig Slagelseaner her på Ringsted Station. 	Foto: Kenn Thomsen
En dramatisk togtur endte søndag med en anholdelse af en 45-årig Slagelseaner her på Ringsted Station. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vold mod tre i toget førte til en fængsling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vold mod tre i toget førte til en fængsling
Opdateret 20. januar 2020 kl. 18:33
Ringsted - 20. januar 2020 kl. 15:47
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 45-årig mand fra Slagelse er nu varetægtsfængslet, efter at han gik amok i toget mellem Slagelse og Ringsted søndag eftermiddag.

arrow Læs også: Mand gik amok i toget - nu står han foran en dommer

- Han blev varetægtsfængslet foreløbig til den 13. februar i surrogat på en retspsykiatrisk afdeling, oplyser pressetalsmand Martin Bjerregaard, Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 45-årige blev anholdt søndag eftermiddag på Ringsted Station og sigtet for vold mod en kun 16-årig dreng fra Helsingør, som var tilfældig passager på toget.

Derudover er den 45-årige slagelseaner fængslet for vold mod en mandlig og en kvindelig DSB-ansat, der forsøgte at få ham stoppet.

Men dertil kommer, at manden har flere verserende sager stående hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, hvorfra man nåede at få to med i grundlovsforhøret mandag, nemlig trusler på livet mod en medarbejder i Netto i Slagelse den 14. december, samt vold mod en mandlig passager i toget ud for Sorø Station den 19. december.

Også de to episoder blev den 45-årige fængslet for.

Midt- og Vestsjællands Politi overtager nu sagen og har fået besked om, at politikredsen i syd har flere sager, der skal føjes til bunken, oplyser Martin Bjerregaard.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk