12. juli 2020
Vlado Lentz kørte spionbilen og fik bistand af blandt andre Claus Andersen fra lokalpolitiet i Ringsted og hans patruljevogn, da politiet var på målrettet spritkontrol i og omkring Ringsted torsdag. De fik blandt andet en snak med en mandlig fører og hans passager i en grå Renault i Søgade, som samtidig fik besøg af en kameramand fra "politijagt". Foto: Anne Wandahl
Vlado Lentz kørte spionbilen og fik bistand af blandt andre Claus Andersen fra lokalpolitiet i Ringsted og hans patruljevogn, da politiet var på målrettet spritkontrol i og omkring Ringsted torsdag. De fik blandt andet en snak med en mandlig fører og hans passager i en grå Renault i Søgade, som samtidig fik besøg af en kameramand fra "politijagt". Foto: Anne Wandahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vlados spionbil larmede under spritrazzia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vlados spionbil larmede under spritrazzia
Ringsted - 19. juni 2020 kl. 13:10
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiets spionbil dytter helt vildt højt. Det afslørede færdselspolitiets Vlado Lentz for alle dem, der gik, kørte, bor eller arbejder i Søgade i Ringsted torsdag lidt over klokken 17.

- Dyyyyyyyttt, lød det pludselig så højt, at folk gik til vinduerne i gaden for at se, hvem der bildte sig ind at lave sådan en larm.

Det gjorde Vlado Lentz i spionbilen, fordi føreren af en forankørende grå Renault ikke havde opdaget, at han havde Midt- og Vestsjællands Politis færdselsafdeling efter sig.

Føreren af den grå bil stoppede med det samme, og Valdo Lentz steg ud af vognen for lige at bede føreren om at dreje ind på gadens store parkeringsplads i stedet for at holde ude på selve Søgade i vejen for trafikken.

55 fik en snak
Folk i gaden kunne så ved samme anledning konstatere, at coronavirussens isolationskrav og afstandsregler ikke længere bremser for optagelserne til Kanal 5-programmet »Politijagt«, eftersom en kameramand fra programmets producenter var med i spionvognen og optog Vlado Lentz' snak med føreren af den grå bil.

Vlado og hans kolleger fra Midt- og Vestsjællands Politi snakkede med mange trafikanter i Ringsted-området torsdag, for de var på målrettet spritkontrol i flere timer fra klokken 16.00-22.30.

Årsagen er, at politiet i hele Danmark altid har ekstra øje på spritkørsel i sommertiden, hvor der er forhøjet risiko for, at bøfferne på sommerhavernes grill bliver skyllet ned med for meget Lambrusco.

Men hverken rosévin eller andet alkohol fandtes i de overdrevent mål i langt de fleste af de bilister, som Vlado og Co. stoppede i Ringsted og omegn.

Politifolkene stoppede i alt 55 trafikanter og tjekkede både førerne og deres køretøjer.

Det gav syv sager om brud på færdselslovgivningen, og kun én af dem handler om, det der var formålet med aktionen: Én bilist blev taget for sprit-/narkokørsel.

Enhver påvirket trafikant er én for meget, men set med politiets briller, er det en god dag, når der kun går én påvirket bilist i fælden. Det kan være et tegn på, at de fleste folk er fornuftige og lader bilen stå, hvis de ikke er i stand til at køre den.

Udover den enlige sag om påvirket kørsel noterede færdselspolitiet to sager om manglende brug af sikkerhedssele under kørslen, to hastighedssager på motorvejen og én, som kørte for stærkt i bymæssig bebyggelse, og én der kørte for stærkt på en fiflet, lille 30-knallert, fortæller Midt- og Vestsjællands Politis pressetalsmand, Martin Bjerregaard, der har samlet opgørelsen fra torsdagens færdselshøst.

- Tre af de fire sigtede i hastighedssagerne kan ud over en bøde forvente en påstand om betinget frakendelse af retten til at være fører af den køretøjstype, som de blev standset i eller på, siger Martin Bjerregaard.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk