

Se billedserie
Årets dimission på Midtsjællands Gymnasium i Ringsted var på grund af coronarestriktionerne markant anderledes, end traditionerne ellers byder.
STX-studenterne og deres forældre og søskende var fordelt i fem zoner på gymnasiet og herfra kunne de følge begivenhederne via storskærme.
- Vi har bestræbt os på at sammensætte et program, der afspejler vores hverdag siden marts. Derfor er der noget asynkront, noget synkront og noget fysisk samvær ved årets dimission, sagde rektor Lene Eilertsen til DAGBLADET.
Hun havde eksempelvis optaget sin tale på forhånd, så den kunne blive streamet rundt til de fem lokaler.
I hvert lokale var studenterne placeret ved hvert deres bord. Alle kunne medbringe op til tre pårørende, som kunne sidde med ved bordet og skåle i et glas boblevand undervejs i seancen, der varede i små to timer.
Ud over rektors tale var der streamede musikalske indslag fra elever og lærere og hygge med klassekammerater og kontaktlærere i eget lokale.
Der blev også uddelt legater til ni dygtige elever, der har udmærket sig positivt i løbet af den tre-årige stx-uddannelse.

Foto: Jens Wollesen
Rektor Lene Eilertsen overrakte personligt eksamensbeviser til eleverne i alle fem afgangsklasser, og i dagens anledning gav hun hånd til hver enkelt.
- Jeg lover at spritte min hånd af efter hvert enkelt håndtryk, men det er helt i orden, hvis der er nogle af jer, som gerne vil nøjes med at give tå eller albue, sagde hun.

Rektor Lene Eilertsen valgte at give håndtryk til alle studenter. Mellem hvert håndtryk var der indlagt en spritpause. Foto: Jens Wollesen
Der blev også uddelt legater til 10 dygtige elever, der har udmærket sig positivt i løbet af den tre-årige stx-uddannelse.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her