7. december 2019
Fra venstre ses Christiana Boelskifte, Andrea Pellegrinni i Signe Eeg, der hver for sig og sammen skabte englelyd i Haraldsted Kirke. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Fra venstre ses Christiana Boelskifte, Andrea Pellegrinni i Signe Eeg, der hver for sig og sammen skabte englelyd i Haraldsted Kirke. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Gåsehud og englelyd i Haraldsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Gåsehud og englelyd i Haraldsted
Opdateret 02. december 2019 kl. 19:41
Ringsted - 01. december 2019 kl. 21:48
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De levende lys blafrede langs kirkebænkene og ved alteret i Haraldsted Kirke, da tre store sangerinder søndag eftermiddag skridtede op ad kirkegulvet i pallietbesatte hel- og halvlange kjoler.

De tre var leveringsdygtige i hvert deres speciale. Det var Danmarks førende jazzsangeringe, Sinne Eeg, en af de mest efterspurgte operasangerinder, Andrea Pellegrini, og en af de dygtigste soulsangerinder, Christina Boelskifte, som gav julekoncert med titlen »Amazing Christmas«.

»Amazing« var de tre sangerinder allerede i åbningsnummeret »Maria går gennem torne«, hvor de nåede så gåsehudsfremkaldende høje tonearter, at det næsten lød som blev sangen sendt direkte fra en engleskare under kirkehvælvingene.

I Haraldsted Kirkes historiske omgivelser kom »Amazing Christmas« helt til sin ret. Numrene varierede i stil og styrke, og der var både rytmiske, jazzede og højtidelige sange på repertoiret.

»Have a Merry Christmas«, »O holy night« og en ny vovet version af Händels Messias var blandt tilbuddene, som publikum kvitterede med store klapsalver til.

Da det swingede allermest, følte publikum sig foranlediget til at klappe rytmisk med, inden tilhørerne selv fik lov at stemme i på et af koncertens sidste numre.

Treenigheden af genrer og stemmer, der blev akkompagneret af et udsøgt musikalsk ensemble, gav med andre ord de tilstedeværende en særlig start på julemåneden.

Swingende jazz, kraftfuld soul og stringente klassiske toner klæder hinanden, når de foldes sublimt ud som her.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk