10. december 2018
Der var ikke plads til alle fremmødte til koncerten i Pavillonen. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Der var ikke plads til alle fremmødte til koncerten i Pavillonen. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Mange måtte vente uden for, da Ringsted hyldede Kim Larsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Mange måtte vente uden for, da Ringsted hyldede Kim Larsen
Opdateret 06. oktober 2018 kl. 06:19
Ringsted - 05. oktober 2018 kl. 23:13
Af Yngve Saxil Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To af Ringsteds mange inkarnerede Kim Larsen fans, Charlotte Lorenzen og Rikke Bruun, fik i løbet af kort tid stablet en gratis mindekoncert på benene i Pavillonen i Ringsted fredag aften.

arrow Læs også: Larsen-mindekoncert tvinger DSB til at indsætte ekstra vogne

De to damer var dog ikke ene om at ville hylde Kim Larsen, for over 300 mennesker var mødt op for at minde ham ved koncerten, og dørene åbnede klokken 18.45 til en 30 meter lang kø.

Interessen for koncerten var så stor, at der var sat en mand til at tælle antallet af gæster i pavillonen, da der maksimalt må være 300 mennesker, hvilket taltælleren hurtigt nåede. Omkring 20 måtte da også se sig til takke med ventepladser uden for bygningen.

Stemningen i salen, der var fyldt til bristepunktet, var god og selvom varmen nåede det subtropiske, var der dog sørget for øl- og vandsalg, så kroppen kunne genhydreres og munden vådtes til, når den var skrålet tør.

Viceborgmester Per Nørhave (DF) indledte aftenen med at holde en lille mindetale for Kim Larsen.

- Det er dejligt at se så mange bakke op om det her arrangement. Charlotte og Rikke har nærmest udrettet mirakler i forhold til at få det op og stå og det er også rart, at det lokale erhvervsliv bakker op om det. Danmark har mistet en af sine største musikere. Trubaduren har røget sin sidste smøg og sunget sin sidste sang. Kim Larsen har forladt denne jord, men er kommet hen et sted, hvor strisserne næppe kommer på besøg midt om natten. Han skrev sange, der ramte alle, fra de ældste til de yngste og han øgede den danske sangskat enormt.

Per Nørhave sluttede sin tale af med at recitere teksten til "Om lidt bliver her stille" og gav så ellers scenen videre til de to spillemænd, der skulle samle salen til fællessang, Flemming Simonsen og Rasmus Hedengran Kolsboe.

- Vi er her for at hygge med jer. Vi er ikke et kopiband, men bare to raske gutter der spiller lidt guitar, så syng med for fulde drøn. Vi spiller heller ikke særligt godt, men vi spiller højt og længe, lød det fra de to musikanter, inden de gav sig i kast med spille alle klassikerne fra Kim Larsens enorme repertoire.

arrow Stor billedserie: Mindeoptog for Kim Larsen
05. oktober 2018 kl. 18:58 Opdateret: kl. 21:05
arrow Kim Larsens kone takker for støtten efter musikerens død
05. oktober 2018 kl. 17:25 Opdateret: kl. 18:58
arrow Overvældende interesse for støttekoncert
05. oktober 2018 kl. 12:04 Opdateret: kl. 12:44

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk