4. august 2021
Heidi Taymyr
gallery icon

Se billedserie

Foto: Heidi Taymyr
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Veloplagt jazzband i varme omgivelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Veloplagt jazzband i varme omgivelser
Ringsted - 19. juli 2021 kl. 09:58

Solen bagte fra en skyfri himmel under hele lørdagens SommerJazz, hvor Paul Harrison Band leverede et bredt repertoire af traditionelle klassikere mikset med lidt mere utraditionelle numre i jazz-genren, serveret i en stor variation af jazzmusikkens forskellige rytmiske stilarter.

Publikum var mødt talstærkt op til Valdemarscenen ved Torvet i Ringsted, hvilket vidnede om, at jazz er populært i Ringsted.

En del valgte at sætte sig i skyggen, mens andre havde allieret sig med paraplyer, parasoller og hovedbeklædning i alverdens afskygninger.

Selvom Paul Harrison erklærede, at han ikke bryder sig om varme, var det et særdeles veloplagt band, der underholdt fra Valdemarscenen.

Med sin klarinet og saxofon indtog Paul Harrison Danmark i 1998, og er, med sit succesfulde band et topnavn inden for jazz. Ved lørdagens SommerJazz koncert bestod bandet af: Paul Harrison (England) - klarinet, sopransax og altsax, Lea Nielsen (Danmark) - trombone, flygelhorn og vokal, Søren Stausbøl (Danmark) - piano og vokal, Peter Williams (England) - kontrabas, Asger Søgaard (Danmark) - guitar, banjo og vokal og Mikkel Find (Danmark) - trommer.

Der er SommerJazz igen lørdag den 24. juli klokken 11-14, og her er det Dixie For You, der står på Valdemar scenen.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk