19. september 2019
Der var mange forskellige øl repræsenteret ved årets ølvalg. Indian Pale Ale er stadig at finde blandt favoritterne hos mange, mens andre synes bedre om de mere mørke ale-øl. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Der var mange forskellige øl repræsenteret ved årets ølvalg. Indian Pale Ale er stadig at finde blandt favoritterne hos mange, mens andre synes bedre om de mere mørke ale-øl. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Våd lørdag stoppede ikke ølhundene: Et »RØV-godt« fremmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Våd lørdag stoppede ikke ølhundene: Et »RØV-godt« fremmøde
Opdateret 18. august 2019 kl. 07:35
Ringsted - 18. august 2019 kl. 07:26
Af Nikolaj Kennov Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er godt, glassene er små. For der kan snildt løbe mange liter øl indenbords, når 10 danske bryghuse byder på en smager, og det netop skal synkes, ikke spyttes ud.

arrow Læs også: Lokal vinder på vellykket ølfestival

- Det er en dødssynd at spytte ud. Det gør man bare ikke, som en gæst siger til undertegnede, inden han tømmer glasset i et drag og lægger en polet i den skål, der sammen med de andre skål til slut bliver talt op for at afsløre vinderen af valget.

Vi er til Ringsted Øl Valg, som er den første af sin slags i byen, og som har trukket flere til torvet end først forventet. Ifølge én af eventens arrangører, Skjold Haxgardt, der også er formand for lokalafdelingen af Danske Ølentusiaster, er der kommet hen ved 200 mennesker:

- Det er helt over forventning, at der er kommet så mange, siger, siger Skjold, inden han stiller sin øl og peger op på teltet, vi står under:

- Men det er godt, vi slog det her op.

Våd lørdag

Ja, for denne lørdag viser sig fra sin våde side. Både hvad angår regn, men altså også mængden af øl, der ikke bare skylles ned for effektens, men smagens skyld til den nystartede ølfestival på torvet i Ringsted.

Her er så tætpakket, at folk må blive i små klynger om cafébordene og simpelthen bare overgive sig til den øl, de har fået hældt på glassene. Et næsesnus, en snurrende iltning i glasset og så skål!

- Jeg vil gerne bakke op om de lokale danske bryghuse, fordi jeg synes, der er så meget spændende øl lige nu. Så selvfølgelig skulle vi her ned, siger Dennis Frederiksen, der har allieret sig med sine venner og kørt turen fra Københavns vestegn for at skåle lørdagen ind, men:

- Det er lidt ligesom med vin, det handler mere om at smage end drikke sig fuld, siger Sonny Pedersen, inden Michael Bruun tilføjer:

- Ja, hellere give 40 kroner for en ordentlig smag end 12 kroner for en Tuborg.

- Hvorfor give 12 kr. for en Tuborg? Spørger den ene, inden Michael grinende svarer:

- Det ved jeg ikke! Jeg køber det jo aldrig.

Smage og snakke
Imens guitaristen synger sjofle værtshusviser udenfor teltet, disker de fremmødte 10 bryghuse og 4 håndbryggere op med alt godt fra hanen, men også lidt til ganen.

Her er alle lige fra Skagen Bryghus over københavnske To Øl til Herslev Bryghuse ved Roskilde. Ifølge sidstnævnte er det helt essentielt at komme væk fra kedlerne og ud til festivaler som denne:

- Det er altid vigtigt at komme ud og snakke med forbrugerne og høre deres mening om vores øl. Så kan man måske hjem med ny inspiration eller ændringer, der kan være helt afgørende, siger Claus, der er en del af produktionen på Herslev Bryghus.

Også Næstveds Kongebryg føler, at det er vigtigt at komme ud, men har de senere år også valgt at være mere lokale.

- Som brygger er det spændende at komme ud, få en snak med kollegerne og smage lidt øl, siger Niels Keen, der er brygger på Kongebryg, og tilføjer:

- Der er begyndt at komme rigtig mange ølfestivaler i Danmark, men de Midtsjællandske er særlig spændende, for her finder vi både vores kundegruppe, kolleger og gode venner i de øvrige bryggerier.

arrow Skål! Ringsteds humleriddere klar til RØV
16. august 2019 kl. 15:26 Opdateret: kl. 17:25
arrow Tager springet til fuldtidsbrygger
29. oktober 2018 kl. 12:45 Opdateret: kl. 12:50
arrow Det Lille Bryggeri er blevet større
04. september 2017 kl. 11:40 Opdateret: kl. 11:29

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk