28. januar 2021
Stående gruppebillede fra venstre mod højre lærling Ken Nellesø, mester Michael Ingo Olsen og uddannelseschef ved EUC Sjælland Ole Holm. Privatfoto
Stående gruppebillede fra venstre mod højre lærling Ken Nellesø, mester Michael Ingo Olsen og uddannelseschef ved EUC Sjælland Ole Holm. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: VVS-firma er kåret til årets bedste læreplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VVS-firma er kåret til årets bedste læreplads
Ringsted - 24. november 2020 kl. 06:41

VVS-firmaet Ingo Olsen Aps i Ringsted er blevet kåret som Årets lokale læreplads 2020 af EUC Sjælland. Virksomheden er et VVS-firma etableret i 1960 af Ingo Olsen. I dag ledes virksomheden af trejde generation Michael Ingo Olsen, der er mester.

Årets Læreplads er en kampagne, hvor elever kan indstille deres læreplads/virksomhed til at deltage i konkurrencen om at blive kåret til »Årets Læreplads« i Danmark.

Den lokale erhvervsskole modtager indstillingerne, og skolen kårer den lokale vinder.

Lærling Ken Nellesø, der går på EUC Sjælland havde i år indstillet VVS Ingo Olsen Aps. I indstillingen var der mange fine rosende og anerkendende ord.

- Michael Ingo Olsen og de andre i firmaet, ønsker kun en det bedste i forhold til min uddannelse, de sætter ikke begrænsninger, men skaber kun muligheder, siger Ken Nellesø i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Michael sætter stor tiltro til sine lærlinge, og lader os tidligt stå på vores egne ben, så vi får lov til at tænke selvstændigt. Hvis vi så ikke kan løse de opgaver, vi bliver sendt ud på, så er han god til selv at komme ud til os og guide os, så vi får en bedre forståelse af opgaverne, så vi aldrig føler at vi står alene.

Uddannelseschef for EUC Sjælland Ole Holm begrunder kåringen således:

- Ken har i sin indstilling til årets læreplads beskrevet VVS Ingo Olsen som et firma med en særdeles stærk faglig stolthed samt en mester og svende, der støtter deres elever gennem hele uddannelsen, så de bliver så dygtige som mulige. Det gør de uden at gå på kompromis, hvad angår sammenhold og kammeratskab, tvært imod - de giver en hånd og et godt råd med, når og hvis det hele bliver lidt svært! Som Ken skriver i sin indstilling; »det er ikke bare mine kollegaer, det er en ekstra familie jeg har fået«. Det fortjener anerkendelse, og derfor har vi i år valgt netop VVS Ingo Olsen ApS, som årets læreplads 2020 på EUC Sjælland«, siger Ole Holm.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk