19. februar 2020
Mette Hansen glæder sig over de nye lokaler i Sct. Hansgade 36. Her er klinikken blevet mere synlig.
Mette Hansen glæder sig over de nye lokaler i Sct. Hansgade 36. Her er klinikken blevet mere synlig.
Foto: Bodil Pinholt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unique Beauty er kommet frem i lyset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unique Beauty er kommet frem i lyset
Ringsted - 22. januar 2020 kl. 07:00
Af Bodil Pinholt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter at have stået tomt i meget lang tid, er der nu igen kommet liv i hjørnelokalet Sct. Hansgade 36 i Ringsted. Det er Mette Jeanette Hansen, der er rykket ind med sin skønhedsklinik Unique Beauty by MJH.

Efter en meget gennemgribende renovering af lokalet, er hun nu klar til at åbne salonen mandag den 27. januar. Åbningen bliver markeret med åbent hus lørdag den 25. januar lokken 10-16.

Mette Hansen tilbyder manicure, pedicure, farvning og forlængelse af vipper og retning af bryn og permanent make-up af bryn. Hun tilbyder desuden voksbehandlinger.

Mette Hansen er glad for klinikkens nye beliggenhed. Den har fået meget større synlighed. Der skulle heller ikke meget til, for i Nordcentret i Benløse var klinikken nærmest gemt bag et par store containere.

Der var kun adgang til Unique Beauty fra ydersiden af centret, og den var selvsagt svær at få øje på, når der stod containere og tog udsynet.

- Det har taget mig 15 måneder at få flyttet containerne foran vinduerne, fortæller Mette Hansen.

Desuden lignede pladsen foran en losseplads. Det var ikke tilfredsstillende for en forretningsdrivende, og det gav inden strøgkunder.

- Det har været skuffende, siger Mette Hansen om sin placering i Nordcentret.

Hun har naturligvis en forhåbning om, at flere får øje på hendes nye klinik.

Eksklusivt udtryk

Mette Hansen har bestræbt på at give klinikken et eksklusivt udtryk. Der er blandt andet etableret en pedicurebænk, hvor man sidder i en stol, der nærmest ligner en tronstol.

- Det her har jeg en god fornemmelse af, erklærer Mette Hansen.

Hun har fået mere plads i de nye lokaler. Der er blevet udvidet med smykker og andre accessories. Hun har fået forhandling af cremer, olier og neglelakfjernere af mærket Mollon Pro.

Behandlinger sker altid efter aftale. Mette Hansen har stadig arbejde ved siden af som handicaphjælper. Det har hun haft hele tiden og kan sagtens passe klinikken sideløbende.

Hun håber på længere sigt, at hun kan udvide med en medarbejder.

Ikke stået stille

På trods af de ringe forhold, så har klinikken i Benløse ikke stået stille.

- Jeg har kunne få det til at løbe rundt, fortæller Mette Hansen.

Der er rigtig mange, som går op i sig selv og den personlige pleje. De bruger mere tid på sig selv.

- Jeg tror det er vigtigt i en stresset hverdag. Det er vigtigt at give sig selv et boost. Man bliver ikke for gammel til at gøre noget godt for sig selv, mener Mette Hansen.

Det giver er friskt og velsoigneret udseende.

Unique Beauty har kunder langvejs fra som eksempelvis Køge og Slagelse. Måske fordi de er blevet anbefalet af andre.

Hen ad vejen kan forholdet til de faste kunder kan Mette Hansen fået nærmest familiært forhold.

Sidste år blev hun inviteret med til to konfirmationer af kunder, som hun har lært at kende, mens hun har haft klinikken.

Åbent hus

På åbent hus-dagen på lørdag er alle velkomne til at kigge indenfor fra klokken 10-16.

Der vil være forskellige åbningstilbud på dagen samt en konkurrence, hvor der er mulighed for at vinde en behandling.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk